Jeppe Kofod
Konferencen åbnes af Socialdemokratiets udenrigsordfører, Jeppe Kofod. Han byder de mange deltagende velkommen og fremhæver vigtigheden i at sætte u-landsoplysning på dagsordenen. Hør velkomsttalen her:
Henrik Stubkjær
Efter Jeppe Kofods velkomst udtrykker generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Henrik Stubkjær, sin glæde over den store tilslutning til konferencen og opfordrer alle til at deltage aktivt i debatterne.
Derefter kommer han ind på målet med konferencen: det gælder om at være fremadskuende og at rykke u-landsoplysning og u-landsjournalistik et stykke videre. Hør Henrik Stubkjærs indlæg her:
Knud Vilby: Hvad sker der med oplysningen og journalistikken om u-landene?
Efter Henrik Stubkjær overlades ordet til journalist, forfatter og udviklingskonsulent, Knud Vilby. Han sætter fokus på statens rolle i forbindelse med u-landsoplysning og peger bl.a. på, at der i Danmark er behov for en stor bevidsthedsændring. Vi har brug for at genfinde den kritiske og besværlige journalistik og gøre oplysningsarbejdet mere udfordrende, måske direkte provokerende. Hør indlægget her:
Debat
Knuds Vilbys kommentarer efterfølges af stor debat i salen. Hør debatten her:
Lone Kaplan: Den internationale dimension i skolen
Lone Kaplan, der er pædagogisk konsulent og ejer af konsulentfirmaet GoGlobal.nu, bringer u-landsoplysning i undervisningssystemet på bane. Hun fokuserer særligt på folkeskolen og kommer med konkrete forslag og idéer til, hvordan man kan få mere u-landsoplysning ind i undervisningen. Hør Lone Kaplans oplæg her:
Debat
Efter Lone Kaplans oplæg finder endnu en stor debattering i salen sted. Hør debatten og de gode forslag til fremtidens u-landsoplysning i undervisningssystemet her:
Lotte Folke Korsholm: Har u-landsjournalistikken overhovedet en fremtid i dagens medier?
Lotte Folke Korsholm, udenlandsredaktør på Information, fokuserer på u-landsjournalistikken i Danmark.
Hun skitserer sin opfattelse af, hvad en god u-landshistorie er og peger bl.a. på, at der i en del tilfælde findes en skel mellem de gode u-landshistorier og de historier, der får folk til at give penge til u-landsorganisationer. Hør indlægget her:
Debat
Efter Lotte Folke Korsholms oplæg er der igen stor debat i salen. Hør debatten og de mange kommentarer og spørgsmål til Lotte Folke Korsholm her:
