sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Uddeling af nødhjælp uden for Port-au-Prince fortsætter
Print
Folkekirkens Nødhjælper opskalerer nu hjælpen til de mere afsidesliggende byer uden for Haitis hovedstad. Det er områder, som hidtil ikke har fået så meget hjælp.
21.01.2010

Lokale bliver engageret i fordelingen af nødhjælpsforsyningerne. Der er brug for alle hænder.
Foto: Paul Jeffrey

Sundhedspersonale, katastrofeeksperter og tons af fødevarer, husholdningsredskaber og presenninger er blandet andet den hjælp, der i disse dage når ud til de hjemløse i fjernereliggende byer i jordskælvsområdet i Haiti.

Det er nu, at kirkernes katastrofenetværk (ACT – Action by Churches Together) for alvor viser sin styrke. Et koordineret samarbejde mellem Folkekirkens Nødhjælp og de mange internationale søsterorganisationer og lokale samarbejdspartnere.

Tæpper og presenninger udgør den helt nødvendige beskyttelse, når hjemmet er styrtet i grus.
Foto: Paul Jeffrey

Clement Celis (45) tog sig et bad i Leogane, 19 km vest for Port-au-Prince, da jordskælvet ramte området. Hendes datter var inde i stuen

”Alting bevægede sig fra side til side, og der var ingenting at støtte sig til. Det var som at blive fanget af en kæmpemæssig bølge,” fortæller hun.

Hun styrtede ud af badeværelset og nåede lige akkurat at komme ud af huset, inden det styrtede sammen. Datteren og de tre sønner overlevede, men manden omkom.

I dag har hun fået tildelt en to-gallon stor vanddunk, presenning og tæpper fra ACTs uddeling. Det er den første hjælp, hun har modtaget udefra.

Efter dage uden hjælp udefra er der rift om hjælpen.

Foto: Paul Jeffrey

Hjælpearbejderne fortæller, at stemningen blandt indbyggerne i Leogane er meget mere desperat end inde i Port-au-Prince, som trods alt har fået mere hjælp end herude i det fjernereliggende område.

Argentinske FN-soldater overvåger uddelingen for at sørge for ro og forhindre plyndringer. Når sikkerheden er i orden, går det nemmere at organisere uddelingen og dermed forbygge tumultagtige scener.

I dagevis har ACT forsøgt at få landingstilladelse til et nødhjælpsfly fra Belgien. Det lykkedes i dag, og flyet landede med fire transportable felthospitaler, medicinsk udstyr og store telte, som kan bruges til skoler eller huse en del af administrationen. En del af udstyret blev beskyttet af FN tropper og transporteret direkte til Leogane. Resten sender med helikopter til Jacmel på sydkysten, fordi vejene er lukkede.

ACT har endvidere sendt fem hold med hver 8 læger og sygeplejersker til Jacmel, Leogane, Petit Goave, Carrefour og Matissant.

Glæden er stor.
Foto: Paul Jeffrey

I Darbonne, som er et lille landområde uden for Leogane, har ACT uddelt tøj og lommelygter,s om er gode at have i et område uden elektricitet. Desuden organiseret ACT et folkekøkken, som sikrer befolkningen et måltid om dagen.

Desuden har ACT sendt en forsyning på 45 tons telte og vandrensningsudstyr til Haiti, nok til at skaffe 5.000 mennesker rent vand. I øjeblikket er mange ellers henvist til at drikke mindre sikkert drikkevand, hvilket øger risikoen for epidemier. Teltene skal opføres i et teltlejr, hvor forhold som drikkevand, sanitet og sikkerhed lettere vil kunne opretholdes.

Sandra Cox,
Kommunikationsmedarbejder i ACT Geneve på basis af direkte rapporteringer fra felten


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne