Under Folkemødet på havde Folkekirkens Nødhjælp stillet en skulptur, formet som et 1%-tegn op midt på havnen i Allinge.
Skulpturen var led i ”1% -kampagnen”, hvor Folkekirkens Nødhjælp samler underskrifter for at gøre regeringen opmærksom på de mange danskere, der gerne vil have u-landsbistanden hævet til 1%.
En af de interesserede var Keld, som gerne ville lægge underskrift til ønsket om at få hævet u-landsbistanden.
Efter at have skrevet under, fortæller Keld, at han i flere år har været indsamler i sin sognekirke ved Folkekirkens Nødhjælps sogneindsamling.
Ud som indsamler på sin 60 års fødselsdag
Den bedste rute, han har gået, var det den dag, da han fyldte 60 år.
”At samle ind til verdens fattigste er den bedste fødselsdagsgave, jeg nogensinde har givet mig selv. Derfor kom det også helt naturligt, at den gave, min arbejdsplads ville give mig, blev til kontanter til Folkekirkens Nødhjælps arbejde,” siger Keld.
Af Miriam Munksgaard, landskonsulent i Folkekirkens Nødhjælp
