sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Tutu tager imod det danske landshold
Print
Ved Folkekirkens Nødhjælps mellemkomst vil den sydafrikanske ærkebiskop på lørdag byde de danske fodbolddrenge velkommen til Johannesburg
10.06.2010 af Anne-Mette Futtrup
© Simon Willer

Desmond Tutu har tidligere mødt William Kvist og Johan Absalonsen fra FC Savanna og er meget begejstret for ideen bag holdet.

Når det danske fodbold-landshold på lørdag lander i Sydafrikas største by Johannesburg, vil de blive modtaget af ingen ringere end den 79-årige ærkebiskop, menneskerettigheds-forkæmper og Nobelprismodtager Desmond Tutu.

Læs portræt af Desmond Tutu: ”Ridderen af de ubehagelige sandheder”

Det er Folkekirkens Nødhjælp, der har arrangeret mødet, som vil finde sted i en særlig terminal i lufthavnen.

Folkekirkens Nødhjælp har gennem projektet FC Savanna - Bold for en bedre verden længe samarbejdet med profiler fra det danske landshold, som sammen med superligaspillere har dannet fodboldholdet FC Savanna.

Holdet kæmper for at skaffe penge til verdens fattigste.

I øjeblikket diskuterer DBU og Folkekirkens Nødhjælp, hvordan et tættere samarbejde kan komme i stand.

”Jeg håber, at Desmond Tutus velkomst til det danske VM-landshold kan blive begyndelsen på et samarbejde mellem DBU og Folkekirkens Nødhjælp til gavn for verdens fattigste,” siger generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Henrik Stubkjær.

Du kan støtte fodbolddrengenes arbejde her

Kontakt vedr. FC Savanna
Projektleder Jørgen Kvist Jensen, jkv@dca.dk eller mobil + 45 29 69 91 57.
Mobil i Sydafrika: +270736204622


Se interview med Desmond Tutu

TV-Avisen bringer torsdag aften et interview med ærkebiskop Desmond Tutu, se mere på DRs hjemmeside


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne