Af Hege Opseth / Kirkens Nødhjelp
Det er vanskeligt at planlægge en længerevarende nødhjælpsoperation. Ingen ved hvor de næste bomber falder. Ingen ved hvad krigen vil ødelægge næste gang.
”Kirkernes Internationale Nødhjælp forsøger at imødekomme nogle af de mest akutte behov for hjælp. Vi overvejer også grundigt, hvordan vi på længere sigt bedst kan håndtere krisesituationen, som vi ved kommer, når en våbenhvile træder i kraft,” siger Tor Walla, vandingeniør i Kirkens Nødhjelp/ACT International i Sydlibanon.
Kirkernes Internationale Nødhjælp og Det mellemøstlige Kirkeråd (MECC) fortsætter med uddeling af nødhjælpspakker og installerer vand og sanitærsystemer på centrene for de internt fordrevne i Beirut og Sydlibanon. I mellemtiden er det bare at vente. Efter snart tre uger med israelske bombardementer tør man snart ikke længere håbe på en løsning.
Stærke minder
”Ambulancernes sirener hyler forbi os i byen Saida. Vi ved ikke, om der er nogen sårede med i ambulancen,” siger Robert Nicolas, regionalkoordinator for Det mellemøstlige Kirkeråd.
”Minderne fra 80erne kommer straks tilbage. Historierne fra forrige krig fremstår den dag i dag stadig meget stærke,” siger Robert Nicolas og uddyber:
”Vi troede, at vi var færdige med krig. For bare en måned siden investerede vi i forretninger og lagde planer for fremtiden.”
I Libanon vises groteske billeder af døde børn. Massakren i Quana har vækket dybe og foruroligende minder hos libaneserne.
”Er det tilfældigt, at det er Quana som blev ramt igen?” spørger de.
I går var det sidste dag af en midlertidig våbenhvile. Israelerne har lovet at skåne den sydlige del af Libanon for luftangreb, da folk forsøger at komme væk derfra. Hvad de kommer tilbage til, aner de ikke. Det er ikke mange år siden, at de måtte genopbygge alt fra grunden.
Det eneste som er helt sikkert er, at når der kommer våbenhvile, så vil det tage mange år før libaneserne er tilbage til hvor de var for mindre end en måned siden.