|
| Bilaso har købt 6 geder og en ko for penge hun har søgt hos de indiske myndigheder |
"Nu, hvor jeg har mine egne dyr og kan tjene mine egne penge, kan jeg overvinde hverdagens trængsler"
Sådan lyder det fra 37-årige Bilaso Naik, der bor i landsbyen Bimal Beda i Angul-distriktet i Orissa i Indien.
Som enlig mor til to børn - forladt af en mand, der snød hende - og derudover kasteløs, har Bilaso Naik bestemt ikke haft et let liv. Tidligere tjente hun lidt penge ved at lave hårdt fysisk arbejde med at bygge veje.
Det var imidlertid langtfra nok til at sikre hende og de to børn et ordentligt liv med mad på bordet hver dag.
Seks geder og en ko
Men ved hjælp af den lokale NGO Nari Surakesha Samiti (NSS) og penge fra Folkekirkens Nødjælp har Bilaso Naik blandt andet fået undervisning i, hvordan man kræver sine rettigheder fra de indiske myndigheder og hjælp til at søge et kombineret støttebeløb og lån.
| Følg Bilaso |
|---|
Lånet gives blandt andet til fattige, der forsøger at blive selvstændige. Og pengene har Bilaso Naik brugt til at købe seks geder og nu også en ko for.
Samtidig har Bilaso Naik mulighed for at arbejde 15 dage om måneden gennem en særlig støtteordning, hvor regeringen lover at sikre de fattige landsbyboere i udkantsområder arbejde i minimum 100 dage om året.
- Her kan jeg tjene 90 rupies om dagen (Lidt over 10 kroner). Med pengene kan jeg nu købe mad og også foder til gederne og koen. Nu spiser vi tre måltider om dagen og drikker mælk dagligt, siger Bilaso Naik med et smil.
Respekt i landsbyen
Bilasos Naiks titel som gede-opdrætter har også givet bonus på andre måder end blot det, at de nu kan spise sig mætte hver dag.
Mine brødre, øvrige familiemedlemmer og resten af folkene i landsbyen respekterer mig. Og jeg kan deltage i aktiviteterne i landsby og vise mig offentligt uden at føle nogen skam, siger Bilaso Naik stolt.
Diskrimineret af jordejere
Bilaso har fået et lån på 50.000 rupies til et nyt hus. 30.000 af dem skal hun betale tilbage med en lav rente.
|
| Bilaso har fået et lån på 50.000 rupies til et nyt hus. 30.000 af dem skal hun betale tilbage med en lav rente. |
Stadig er det dog ikke uden vanskeligheder at være kvinde og kasteløs i det indiske samfund. Heller ikke for Bilaso Naik.
- Når jeg ikke arbejder i det støttede regerings-arbejde, tager jeg nogle gange arbejder jobs i markerne hos folk, der ejer jord. De kan godt finde på at behandle mig dårligt og betaler dårligere løn til kvinder end mænd. Derfor foretrækker jeg stadig at arbejde med at anlægge veje, selvom det foregår længere fra mit hjem.
Drømmer om flere dyr og et nyt hus
Bilaso Naik har stadig masser af drømme for fremtiden.
Hun vil gerne have endnu flere dyr, så hun kan producere og sælge mælk i stor stil.
Og så har hun netop ansøgt om penge til et nyt hus i en anden af statens støtteordninger.
“Jeg har fået 50.000 rupies (knap 6000 kr.) i støtte – hvoraf de 30.000 rupies (3.500 kr.) skal betales tilbage med en meget lille rente, fortæller Bilaso Naik og viser en bankbog frem. Bankbogen symboliserer, at hun har fået penge til at starte sin egen lille landbrugs-virksomhed for.
| Fakta om låne/støtte-muligheden |
|---|
| Bilaso Naik har fået 50.000 rupies af statens velfærdsstøtteordning i et bestemt program kaldet Swarnjayanti Gram Swarozgar Yojana (SGSY). Heraf skal de 30.000 kroner betales tilbage med et minimum af renter i løbet af fem år. Ifølge Folkekirkens Nødhjælps partner, NSS, viser en undersøgelse, at ud af 150 enlige kvinder i Bilaso Naiks landsby har de 24 modtaget penge via SGSY-støtte-ordningen. Heraf er langt de fleste af kvinderne kasteløse – eller dalitter, som de også kaldes. |
Af Venkat, DanChurchAid Indien