-
Hvor slemt står det til med klimaforandringerne?
-
Der er så mange tal og forudsigelser for, hvor galt det vil gå. Hvem skal vi tro på og lytte mest til?
-
Hvorfor er Folkekirkens Nødhjælp nu involveret i klimaspørgsmålet?
-
Hvad gør Folkekirkens Nødhjælp rent konkret for klimaet?
-
Nogle lande er på vej til at forsvinde – som f.eks. Tuvalu i Stillehavet. Kan vi nå at redde dem?
-
Hvordan vil du definere en klimaflygtning?
-
Hvad synes du, vi bør gøre for de folk, der bliver ”klimaflygtninge”?
-
Rent politisk, så er Danmark vel bare en lille brik i det store spil – eller hvad?
-
Hvad bør den danske regering gøre i forhold til at få en god klimaaftale?
-
Er det en realistisk mulighed at mindske vores CO2 udslip med så meget, som Folkekirkens Nødhjælp siger, at vi skal?
-
Hvad kan den almindelige dansker selv gøre?
-
Er jeg nødt til at blive vegetar, sælge bilen og aldrig rejse udenfor norden for at leve klimarigtigt?
1) Hvor slemt står det til med klimaforandringerne?
Det lyder dramatisk, men det er en af de allerstørste trusler, menneskeheden har stået overfor.
Holder forudsigelserne, og det tyder alt på, vil over en milliard mennesker blive ramt af vandmangel, en kvart milliard mennesker kan blive tvunget på flugt på grund i de næste 30-40 år.
Allerede i dag rammes millioner af mennesker af oversvømmelser, tørker og orkaner – vejrfænomener der er blevet voldsommere som følge af den globale opvarmning.
2) Der er så mange tal og forudsigelser for, hvor galt det vil gå. Hvem skal vi tro på og lytte mest til?
Vi skal lytte til FN og til det internationale klimapanel (IPCC), der har samlet flere hundrede af de fremmeste klimaforskere, og samler og sammenfatter de videnskabelige fakta.
De peger entydigt på, at klimaforandringerne finder sted, at de vil forsætte, at det er menneskeskabt, og at det kan blive meget alvorligt, hvis vi kommer over to grader i global opvarmning.
3) Hvorfor er Folkekirkens Nødhjælp nu involveret i klimaspørgsmålet?
Fordi klimaforandringerne allerede i dag rammer fattige mennesker meget hårdt.
Svigtende regn på Afrikas horn er med til at skabe sult og fattigdom for millioner af mennesker, stigende havvand og stærkere orkaner.
Og klimaforandringer tvinger fattige mennesker på flugt i lande som Bangladesh og Indien.
Vi har ikke noget valg. Klimaforandringerne er en af de helt centrale udfordringer, som fattige mennesker – og dermed Folkekirkens Nødhjælp – står overfor.
4) Hvad gør Folkekirkens Nødhjælp rent konkret for klimaet?
Vi hjælper fattige mennesker med at tilpasse sig de uundgåelige klimaforandringer – med diger, brønde, varslingssystemer, nye kornsorter der kan modstå tørken, vindmøller og solceller der kan pumpe vand til mennesker og marker.
Vi kører en global kampagne for at sikre fattige mennesker en stærk stemme i de globale klimaforandringer.
Vi prøver at engagere og oplyse befolkningen, så de kan gå i forsvar for verdens fattige i klimakampen. Og vi prøver selv at reducere vores eget udslip af drivhusgasser.
5) Nogle lande er på vej til at forsvinde – som f.eks. Tuvalu i Stillehavet. Kan vi nå at redde dem ?
Nej, der vil være lande, øer og kystområder, der ikke kan reddes. De vil uundgåeligt forsvinde.
Ligesom der vil være arealer, der vil blive tabt til tørke og ørken.
6) Hvordan vil du definere en klimaflygtning ?
Det er en person, som er blevet tvunget til at flytte eller flygte fra deres jord og hjem på grund af den globale opvarmning.
7) Hvad synes du, vi bør gøre for de folk, der bliver ”klimaflygtninge”?
Vi skal hjælpe dem økonomisk med at få et nyt sted at bo, med at få nye muligheder – med at få en fremtid.
Og vi skal sikre, at de får opfyldt og indfriet deres helt basale rettigheder.
Det er ikke nok, som det faktisk sker på de øer, der forsvinder i Ganges-deltaet i Indien, blot at give folk en sort presenning, når de har mistet deres hus og hjem.
Mange af de mennesker, der må flytte og flygte på grund af klimaforandringerne, er helt uden skyld i den globale opvarmning.
Det er vores ansvar at hjælpe dem. Det er os, der har kapaciteten til at gøre det.
8) Rent politisk, så er Danmark vel bare en lille brik i det store spil – eller hvad?
Vi er vært for det klimatopmøde, hvor vi skal indgå en ny – forhåbentligt stærk og ambitiøs – international klimaaftale.
Derfor har Danmarks bidrag en meget stor betydning.
Vi kan – ved at gå foran – sende et stærkt signal til verden om, at vi skal tage den globale opvarmning meget alvorligt. Og at vi skal handle nu.
9) Hvad bør den danske regering gøre i forhold til at få en god klimaaftale?
Der er tre ting, den danske regering skal gøre:
-
Sikre et meget ambitiøst mål for at reducere udslippet af drivhusgasser i Danmark og i EU – det skal være mindst 40 procent allerede i 2020.
-
Bidrage markant til den klimaregning, som de rige lande skal betale for at hjælpe verdens fattige lande med at tilpasse sig klimaforandringerne og med at bekæmpe klimaforandringerne – for Danmark lyder regningen på 6-12 milliarder kroner om året.
-
Og sikre fattige lande adgang til viden og teknologi, så de kan løse klimakrisen.
10) Er det en realistisk mulighed at mindske vores CO2 udslip med så meget, som Folkekirkens Nødhjælp siger, at vi skal?
En stribe beregninger viser, at det kan lade sig gøre. Og at det endda kan gøres med rimelige omkostninger.
Men det kræver, vi går i gang meget hurtigt. Klima-kurven skal knække om ganske få år. Ellers kan omkostningerne blive uoverstigelige.
Men ja, det kan lade sig gøre.
11) Hvad kan den almindelige dansker selv gøre?
Nedsætte udslippet af drivhusgasser, investere i ny teknologi, hjælpe verdens fattige mennesker med at modstå klimaforandringerne og ikke mindst presse politikerne til at handle.
Klimakrisen kan blive en negativ dagsorden, skabt af en global krise.
Men det kan også blive en positiv dagsorden for at forandre vores samfund, udvikle nye løsninger og sikre et globalt og stærkt samarbejde for at løse klimakrisen.
12) Er jeg nødt til at blive vegetar, sælge bilen og aldrig rejse udenfor norden for at leve klimarigtigt?
Vi er nødt til at ændre vores livsstil - det står fast.
Men hvis vi investerer hurtigt, rigtigt og effektivt i løsninger, kan klimakrisen bestemt også skabe forbedringer i vores velfærd.
Nye energisystemer kan betyde mindre forurening og sygdom.
El-biler kan betyde både mindre støj og mindre partikelforurening.
Nye landbrugssystemer der øger indholdet af organisk materiale i jorden kan på samme tid øge biodiversiteten og frugtbarheden.
Det er den slags løsninger, vi skal finde. Men det kræver vi handler hurtigt.
Christian Friis Bach er adjungeret professor ved Institut for Plantebiologi og Bioteknologi og Fødevareøkonomisk Institut (LIFE) på Københavns Universitet.