Ouk Thary er en af de 200.000 cambodjanere, der er smittet med hiv. Og nu har hun aids i udbrud.
Hun er begyndt at lide under sygdommens virkninger, men endnu er hun rask nok til at passe sin grøntsagshave og til at sørge for sine to børn. Hun arbejder også to-tre timer om dagen for Battambang Women's AIDS Project (BWAP), Folkekirkens Nødhjælps partner i området. BWAP betaler hende lidt for hendes arbejde. Hun er med i et hold af rådgivere, som tager rundt i kommunen og besøger folk med HIV eller AIDS. Rådgiverne fortæller dem om sygdommen, taler med dem om deres bekymringer og problemer og kan give dem medicin mod smerter eller feber.
Thary selv får også besøg af en BWAPs rådgivere og af den lokale læge. Vi spørger, om der er andet, BWAP kan gøre for hende. Hun sender os et fint smil og siger, ja, hun vil gerne have den medicin, der kan forlænge hendes liv. Hun ved, at den findes - men også, at den er for dyr. Hun havde selv købt en måneds behandling og havde med det samme fået det meget bedre. Men medicinen havde kostet 120 dollar for een måned, og prisen er nu steget til 300 dollar. Det har BWAP ikke råd til, for der er mange mennesker med AIDS i Cambodja.
Thary blev smittet med sygdommen af sin mand, der selv døde i 1998. Sådan er det næsten altid i Cambodja. Mange cambodjanske mænd går på bordel som en fast del af en festlig aften med vennerne - og de færreste bruger kondom. Undersøgelser viser, at næsten halvdelen af alle Cambodjas titusinder af prostituerede er smittet med HIV. Smitten spreder sig derfor med stor hastighed - først bliver mændene syge, og derefter deres koner.
Cambodja har den største spredning af HIV-smitten i Asien, tæt fulgt af Thailand og Burma. Man regner med 3,5 procent af befolkningen mellem 15 og 49 år er smittet - det svarer til hen ved 200.000 mennesker. Værst er det blandt prostituerede og i hæren og politiet. Det er nogle af de grupper, BWAP tager rundt og underviser - men først og fremmest arbejder BWAP med oplysning blandt unge mennesker, som ikke lærer noget om AIDS i skolerne. BWAP går til de lokale munke, får lov til at låne landsbyens pagode og så samler de byens unge mennesker og fortæller dem om smittefare og kondomer.
Man har kun kendt til AIDS i Cambodja i godt ti år - indtil 1991 var landet i vidt omfang lukket for omverden. Men i 1991 sendte FN tusinder af tropper ind i landet for at forberede parlamentsvalget i 1993, og de bragte formentlig HIV-smitten med sig. FN har siden indført kondomer som en del af de fredsbevarende styrkers udrustning. Smitten fulgte også med de mange turister - en del af dem sex-turister - som kom sidenhen. De cambodjanske mænds storforbrug af købesex har gjort resten.
Indtil videre er det for dyrt at give de HIV-smittede i u-lande som Cambodja medicin, der kan forlænge deres liv. Flere steder i verden arbejder man på billigere versioner af den medicin, som allerede findes, og som bliver anvendt i de rige lande, men Vestens medicin-koncerner ser ikke gerne, at de billige kopi-versioner bliver tilladt.
Der er allerede nu i Cambodja 30.000 børn og unge, der har mistet deres forældre til AIDS-sygdommen - og man har beregnet, at der i 2005 på grund af AIDS vil være 140.000 nye forældreløse i Cambodja. Erfaringen viser, at de forældreløse ofte bliver efterladt i forfærdelige kår. De døende forældre sælger huset og alle deres ejendele for at købe medicin - nogle gange nytteløse urter fra den lokale heksedoktor. Børnene bliver efterladt uden familie og hjem. Mange tvinges til at klare sig som gadebørn eller drages ind i prostitution.
Tharys to drenge, Den og Oun, går det nok ikke så galt. Deres mor har aftalt med sin søster, at hun tager sig af sønnerne, når Thary dør.