sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Terror i Bombay
Print
Terrorangreb i Bombay har kostet mindst 200 mennesker livet og kvæstet 661mennesker. Syv bomber mod fem tog og to stationer ser ud til at være sprængt næsten samtidig i et velkoordineret angreb, der har sat millionbyen Bombay i stå. Endnu har ingen grupper taget ansvaret for terroren. Folkekirkens Nødhjælps udsendte advarer mod ekstrem...
11.07.2006 af Stine Leth-Nissen

Over 200 mennesker blev dræbt og 661 såret ved syv bombeangreb mod tog og stationer i storbyen Bombay i Indien tirsdag den 11. juli 2006. Terrorangrebet ser ud til at være velplanlagt, og det blev gennemført mod flere tog, netop i myldretiden. I første omgang satte angrebet store dele af togtrafikken i millionbyen i stå. Titusinder af mennesker ventede også sent på aftenen på stationerne.

Kashmir

Ingen terrorgrupper har endnu taget ansvaret for angrebene, men der gættes blandt andet på grupper med forbindelser til konflikten i Kashmir, hvor Indien og Pakistan i årevis har kæmpet om regionens tilhørsforhold.

Tidligere på dagen angreb terrorister mål i Kashmirs hovedby Srinagar og dræbte mindst otte mennesker, hvoraf syv var turister, der blev offer for en håndgranat, smidt ind i deres bus. Turismen til Kashmir er netop taget til i år, og militante modstanderne af indisk styre bekæmper denne tendens til normalisering af forholdene i provinsen.

Storpolitik

Inderne er ikke uvante med terrorangreb, men terroren i Bombay chokerer, fordi den var rettet mod almindelige indere og ikke specielt mod beslutningstagere og centrale magtbastioner.

"Lige nu er det meget svært at vide, hvem der står bag terrorangrebene, og det meste er derfor gætterier," siger Folkekirkens Nødhjælps repræsentant i Indien, Nina Ellinger. "Men taler vi Kashmir, er det jo storpolitik."

Ikke blot Indiens egen premierminister, Manmohan Singh, men også Pakistans ledere har fordømt terrorangrebet.

"Det er vigtigt ikke at drage forhastede konklusioner på, hvem der står bag de meget velplanlagte bombeangreb, fordi Bombay - og andre storbyer i Indien - har en fortid med religiøs vold mellem fanatiske hinduer og muslimer, der blot venter på den mindste andledning til at kaste benzin på det ulmende bål," advarer Nina Ellinger. "Der var religøs vold i 1992-1993, men i de sidste år har Bombay og de fleste i befolkningen gjort store anstrengelser for inddæmme hadet og forindre, at den religiøse vold spreder sig som steppebrand."

Lederen af hindupartiet BJP har allerede udtalt sig hadsk og uden beviser om den voksende muslimske terror, som regeringen ikke er i stand til at stoppe.

Den islamistiske gruppe Lashkar-e-Taiba har fralagt sig ethvert ansvar for bombeangrebene, og der ser ud til at være stor forskel på de amatøragtige granatangreb i Kashmir og de velkoordinerede bombeangreb midt i myldretiden.

Modsætninger

Bombay er Indiens finansielle "hovedstad" og spiller en central rolle i den rivende udvikling, som har kendetegnet Indiens økonomi i de senere år. Et udviklingsmirakel, som har svært ved at nå frem til Indiens fattigste. Fire ud af fem indere må stadig leve for under 2 dollar om dagen, og over 200 millioner kasteløse udgør bunden af et samfund, hvor de sociale modsætninger bliver stadig mere voldsomme.


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne