|
| Gennem bl.a. leg forsøger socialarbejdere at hjælpe børn gennem deres krigstraumer |
I skolegården i Halima Alsadia Skolen i Gaza by står en gruppe drenge i rundkreds.
En af drengene klapper, og en anden dreng, som har bind for øjnene, prøver at fange ham. Drengene skriger af grin over den enkle leg.
I den nærliggende have leger en gruppe piger ”Faldskærms-leg”. En socialrådgiver guider pigerne igennem den proces det er at fremkalde smertefulde minder.
Til sidst skriver pigerne de smertefulde minder på et stykke papir og kaster dem ind på faldskærmen. Så griber de alle fat i stoffet og spreder de onde minder ved at ryste faldskærmen.
Leg som terapi
|
| Tegneterapi hjælper nogle af de børn, der er værst medtaget af deres oplevelser. |
Det ser ud som barneleg – men det er en del af Folkekirkens Nødhjælps psykosociale traumeterapi, en professionel terapi til den palæstinensiske befolkning efter de israelske angreb på Gaza-striben.
I et klasseværelse ser 4. klasse dukketeater, hvor dukkerne taler om at være bange om natten efter bombeangrebene.
Terapien bruges på 12 skoler og gavner omkring 6.000 elever.
Hvordan får jeg mit barn til at holde op med at græde?
”Under krigen i januar hjalp vi folk med mad. Folk sagde: ”Tak for maden – men hvordan får jeg mit barn til at holde op med at græde?”, siger Omar Almajdalawi, Folkekirkens Nødhjælps lokale programkoordinator.
De 22 dage med israelske angreb til lands, til vands og fra luften har påvirket Gazas børn dybt. Der er penge til 6 måneders traumeterapi, men Omar vil gerne sikre programmet et helt år.
”Det her er ikke et korttids-projekt. Det er lige så vigtigt som mad,” siger Omar.
Smerte, angst og sorg
Samar, der går i 6. klasse, forklarer hvor vigtig terapien er.
”Vi oplevede en masse smerte, angst og sorg. Under krigen kunne vi ikke gøre det, vi gerne ville. Det var ligesom at være i fængsel. Vi vidste overhovedet ingenting om, hvad hver dag ville bringe. Terapien giver ligesom lindring, lidt efter lidt.”
Skolens inspektør Naheel Hashish fortæller:
”Efter krigen var børnene totalt passive og lukkede sig inde i sig selv. Nu snakker og leger de og fortæller deres oplevelser til hinanden. Jeg håber, programmet kan fortsætte!”
Jeg blev brændt
I haven sidder nogle piger og tegner. Pigerne er nogle af dem, krigsoplevelserne har taget hårdest på.
De fleste af pigerne sidder i græsset og tegner. Men en lille piger sidder umageligt på kanten af en stol. Hun prøver at undgå at lægge tryk på de brandsår, hun fik af hvid fosfor.
Hun forklarer tegningen, som hun har liggende i skødet.
”Det forestiller mit hus. Jeg var her,” siger hun og peger på en lille pindemand på 2. sal. ”Der kom et fly og bombede huset så det brændte. Det der er min bror, og det er min onkel,” fortsætter hun og peger på nogen pindemænd, der ligger foran huset. ”De er døde. Og jeg blev brændt.”
Svært – også for de ansatte
Paivi Muma, ACTs psykosociale koordinator, er i Gaza for at støtte flere partnerorganisationers terapi-arbejde.
”De lokalt ansatte i partnerorganisationerne har også været gennem en meget svær periode. Hvis vi skal kunne hjælpe de lokalsamfund, vi arbejder i, er vi også nødt til at tage hånd om de ansatte,” siger Muma.
Derfor leder Muma en række omsorgs-workshops for ansatte fra alle ACT-partnerorganisationer i Gaza.
Udover at arbejde med ansatte er der planlagt en række yderligere aktiviteter i de kommende måneder, bl.a. seks sommerlejre for børn med udflugter, sport og kreative aktiviteter.
Omkring 600 børn får mulighed for at deltage i lejrene.