sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Teater skaber oplysning om aids
Print
Mia Tjørnum er rejst til Malawi som frivillig volontør. Her er uddannelse og oplysning om aids ikke en selvfølge. Godfrey Mgula er blandt de få mennesker, som frivilligt kæmper imod ved hjælp af teaterets tryllebindende egenskaber.
29.05.2012 af Simon Stagis Nielsen Mia Mønster Tjørnum
Mia er blevet gode venner med Godfrey og hans teatergruppe
© Mia Tjørnum
25-årige Godfrey optræder med en teatergruppe, hvor de oplyser om aids i Malawi. Mia Tjørnum er blevet gode venner med dem alle.

Kvinderne ruller højlydt og begejstret med tungerne, og mændene klapper i morskab sig selv og andre på lårene. Teatergruppen Linga er netop i gang med en af deres mange optrædener, som handler om hiv og aids.
Publikum er tydeligvis både provokeret og underholdt. Den brogede teaterflok består af 13 frivillige ildsjæle, og Godfrey Mgula på 25 år er blandt gruppens yngste. 

Med hjerte og vilje

På trods af at Malawi er et af verdens fattigste lande, hvor den almindelige familie har nok at tænke på inden for egne døre, har Godfrey altid haft hjertet og viljen med til at hjælpe andre. Gennem de seneste 10 år har han frivilligt spillet oplysningsteater, på trods af sin fars sygdomsperiode, et fuldtidsjob som skolelærer og problemer med at skaffe skolepenge til sig selv og sin lillebror.

»Det bedste er, når vi virkelig når helt ud til publikum. Vores mål er både at underholde og undervise i de samfundsproblemer, som gør sig gældende i de forskellige landsbyer« siger Godfrey og tilføjer, at dramastykkerne overordnet omhandler aids-håndtering, menneskerettigheder og kønsdiskriminering.

Et engagement omkring aids

Godfrey påskønner til fulde skuespillertruppens forskellighed og engagement, og deres overordnede mission er at oplyse hele Nkhotakota-distriktet om aids inden 2020. Han håber på at forsætte samarbejdet med Folkekirkens Nødhjælp, som er blandt de organisationer, der støtter og benytter sig af teatergruppens effektive oplysningsform: »Hvis Gud vil det, så vil jeg arbejde i gruppen, til den dag, jeg dør«.


Artikler ud fra emne

Hvorhen?

Rejsen går i 2013 til Malawi i det sydøstlige Afrika

Hvornår?

Der er 2 rejser til Malawi hvert år. Et ophold i foråret og et i efteråret. 

Forårets volontørprogram starter med et intro-kursus i april og opholdet slutter i juni 2013 (med mulighed for at rejse videre selv).

 

Del 1: Intro-kursus i Danmark og Malawi (ca. 12 dage)

Del 2: Ophold og frivilligt arbejde i Malawi

Del 3: Formidling, afvikling af projekt og information i Danmark

Hvordan kommer jeg med?

Hvis du er 18-25 år kan du ansøge Volontørprogrammet her:

Download ansøgning

Ansøgningsfrist: 30. januar (forår) + 25. maj (efterår)

Hvad koster det?

Forår: 19.900,-

Efterår: 26.000,- til 28.000,-

Prisen dækker: flybilletter, visum, forsikring, kost og logi, undervisning og kursusuddannelse, transport, mv.

Prisen dækker ikke: vaccinationer, mv.

Hvad betyder observatør?

Når du laver frivilligt arbejde som volontør i Folkekirkens Nødhjælp er du udsendt som ”observatør”. Det betyder du kan rejse ud uden at skulle være uddannet læge, sygeplejerske eller journalist – men som ung dansker komme helt tæt på hverdagen og familielivet i en landsby i Malawi.

Hvad skal jeg lave?

Du vil blive tilknyttet Folkekirkens Nødhjælps lokale arbejde i Malawi – og opleve udviklingshjælp på nærmeste hold. Desuden vil du deltage i arbejdet med undervisning af lokale i udviklingsarbejde, veje og måle børn på den lokale klinik eller hjælpe til i forsøgs-køkkenhaven.

Du bor sammen med en lokal familie i landsbyen og deltager som en del af familien i hverdagens gøremål. Der er mange muligheder for at præge dit eget ophold.

Hvor kan jeg finde information?

Du kan læse mere om Volontørprogrammet i vores tidligere informationsmateriale:

Volontørprogram 2011 - kort intro

Volontørbrochure 2009 - omfattende intro

Har du flere spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte os med spørgsmål:

Gritt Holm Hedehus
 Projektleder
 87 39 16 62 /  ghh@dca.dk

Simon Stagis
 Studentermedhjælp
 29 69 91 35 /  sisn@dca.dk

*
*