-
Klæd dig i rødt, sort og hvidt tøj og gå med i den store folkelige demonstration lørdag eftermiddag i vores Countdown to Copenhagen ”block”.
-
Fest i DGI-byen sammen med de andre NGO’er lørdag aften
-
Hør Desmond Tutu tale på Rådhuspladsen søndag middag
-
Rock til tonerne fra Outlandish samme sted
-
Og følg med i gudtjenesten i Vor Frue kirke og klokkeringningen søndag eftermiddag
Der bliver masser af liv og engagement i København under klimatopmødet – og du kan blive en del af det sammen med Folkekirkens Nødhjælps Countdown to Copenhagen gruppe.
Måske har du en fredelig klimaaktivist i maven, der vil ud.
Måske har du lyst til at blive en af vores guides under demonstrationen - eller måske vil du bare inspireres af en fantastisk taler som Tutu eller høre dejlig musik ved en gratis koncert.
Det er helt op til dig.
Vi tilbyder en ramme, hvor du bliver en del af en international kirkelig og folkelig gruppe, der ønsker en fair klimaaftale for verdens fattigste.
Du vælger selv, hvor meget du vil deltage. Meld dig til via countdown@dca.dk
Ved tilmelding kobles du til vores sms service, hvor vi hurtigt kan formidle ændringer i programmet og andre vigtige informationer.
Du er naturligvis også meget velkommen til blot at møde op ved arrangementerne.
Det vil løbende være muligt at finde opdaterede informationer om topmødet på www.noedhjaelp.dk
