Det store bushlandskab i det sydlige Zambia synes menneskeforladt. Buske og træer krummer sig sammen mod de hede vindpust fra den enorme Kalahari-ørken længere sydpå.
Den eneste asfalterede vej, som fører fra hovedstaden Lusaka og ned sydpå mod Livingstone og Victoria Falls, er for længst holdt op. Men så dukker hjulspor op igen. Og en støvet vej, der fører igennem det rødbrune sandede landskab, og så midt i det hele en landsby med hytter, små kvægfolde og hønsehuse, der er spredt ud i skyggerne af træer og buske.
Landsbyen Nzenga ligger i en af de tørre dalsænkninger i det sydlige Zambia i det fattige Sinazongwe-område.
Her støtter Folkekirkens Nødhjælp via partnere Monze Diocese den lokale udvikling, sådan at de fattige landsbybeboere får bedre overlevelsesmuligheder. Og det er også her, at penge fra Danmarks Indsamling 2011 er med til at gøre en forskel.
Bæredygtigt landbrug
Familierne i landsbyerne i Sinazongwe støttes blandt andet med træning i bæredygtige dyrkningsmetoder, god ernæring, kvæghold, adgang til vand, sikker opbevaring af afgrøder, oplysning om hiv/aids, undervisning i rettigheder og også grundlæggende færdigheder for især de unge zambiere, så de kan klare sig og være med i den lokale udvikling.
I Nzenga har landsbybeboerne fået hjælp til blandt andet at etablere tre fælles vandpumper, som sparer kvinderne og pigerne for de ellers timelange og tunge vandringer til og fra vandløb for at hente vand.
Vand på mange måder
”Det er et kæmpe fremskridt for os, at vandet er rykket tættere på os. Tidligere stod jeg op kl. 5 hver morgen for at hente vand. Og jeg var først færdig med det måske omkring 11-tiden, ” fortæller Margaret Simolise.
”Jeg bruger min tid nu på at dyrke køkkenhaven, luge ukrudt, lave mad, sørge for min familie og kan også sælge grøntsager indimellem. Det betyder, at jeg for eksempel nu har penge til at købe håndsæbe for,” siger Margaret Simolise.
Jeg bruger min tid nu på at dyrke køkkenhaven, luge ukrudt, lave mad, sørge for min familie og kan også sælge grøntsager indimellem
Margaret SimoliseHun er enke og eneforsørger for en stor familie, da hendes mand døde af aids for nogle år siden. Men hun er stærkt engageret i sin landsbys ve og vel. Hun er med til at videregive de nye dyrkningsmetoder, hun har lært på træningskursus, til sine landsbyfæller.
Ligesom hun også gerne taler med de andre familier i landsbyen om god moral og opførsel i forhold til at beskytte sig mod hiv-smitte og aids, som har gjort mange børn – også i Nzenga – forældreløse.
Moneymaker – en trædepumpe til hjælp
Regnsæsonen er ved at sætte ind i det sydlige Zambia. Men regndråberne er stadig sparsomme, da vi besøger Nzenga i november. Og lige nu ser jorden i Margaret Simolises køkkenhave tør og trist ud bortset fra et par grønne toppe fra rodfrugten casava, der stikker frem hist og her.
Men Margaret Simolise har god fod på sin havejord. Hun afventer regnsæsonens slut, inden hun igen kan så grøntsager som auberginer, kål, tomater og løg.
Hun fremviser stolt køkkenhaven, der er landsbyens største, og som hun selv har banket op med hårdt arbejde. Hun har fået træning i dyrkningsmetoder og har fået en trædepumpe som hjælp til køkkenhaven, en såkaldt ”moneymaker”.
Det er en enkel trædepumpe-mekanik, som kræver gode lår- og lægmuskler, men som trækker vandet op fra en nærliggende borebrønd, og som via en plasticslange giver Margaret mulighed for at overrisle i køkkenhaven, når der er brug for det.
Hvis noget på trædepumpen skulle gå i stykker, har Marageret Simolise mulighed for at sælge nogle grøntsager for at få penge til at købe en reservedel.
Solenergi, pumper og vandtanke
I Nzenga har de omkring 130 familier i landsbyen fået direkte adgang til vand via tre vandpumper. Her er tale om en mekanisk håndvandpumpe sat oven på et borehul – i princippet lavet som de gamle støbejerns gårdpumper, som vi selv kender i Danmark. Her støttes også med en ”moneymaker” til de fattigste af familierne, som dyrker jord.
Mange hundrede familier i landsbyer i Sinazongwe-området har via Monze Dioceses projekt fået adgang til vand. Men i Sinazongwe-området i det sydlige Zambia ligger grundvandet nogle steder meget dybt nede.
”Når den enkelte landsby skal have adgang til vand, er vi nødt til at tænke i forskellige lavteknologiske løsninger, fordi grundvandet nogle steder ligger meget dybt. I landsbyen Maiba har vi for eksempel måtte bore næsten 100 meter ned for at få vand,” forklarer Spencer Nyendwa, rådgiver fra Monze Diocese, der er den katolske kirkes udviklingskontor i Zambia.
I landsbyen Maiba, som også ligger langt ude i bushen, bor omkring 200 familier. Her har Monze Diocese installeret et solcelledrevet pumpeanlæg, da det kræver for meget at skulle hive vandet op her med en hånddreven pumpe.
Solcelleanlægget producerer el til at drive pumpen, som pumper vandet op i en vandtank, der både forsyner et vandtrug til kvæg og lidt længere væk en almindelig vandhane, hvor kvinderne tapper vand.