sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Tårnhøje rispriser rammer hjælpearbejde
Print
De globale prisstigninger på basale fødevarer som ris rammer nu direkte Folkekirkens Nødhjælps arbejde med at hjælpe burmesiske flygtninge.
11.04.2008 af Linda Nordahl Jakobsen
© Folkekirkens Nødhjælp

Prisstigningerne på ris gør forholdene for de burmesiske flygtninge endnu vanskeligere.

Konsekvenserne af de globale prisstigninger på ris mærkes nu i arbejdet med at hjælpe over 160.000 burmesiske flygtninge i lejrene i grænselandet mellem Thailand og Burma.

"På grund af de dramatiske prisstigninger på ris har vi måtte skære i helt basale forsyninger, som flygtningene får. Det drejer sig blandt andet om sæbe og moskitonet. På sigt kan vi også blive nødt til at skære i blandt andet chili, fiskemos, sukker - og risforsyninger."

Det siger Peder Kristian Pedersen, der er Folkekirkens Nødhjælps programansvarlige i Thai-Burma Border Consortium (TBBC).

Peder Kristian Pedersen forudser, at hvis prisstigningerne på ris fortsætter, og der ikke kommer yderligere hjælp fra internationale donorer, kan det betyde, at "vi må skære endnu mere i hjælpen til flygtningene, og at flygtningenes sundheds- og almen tilstand dermed forværres."

Mindre end de anbefalede 2.100 kilokalorier om dagen

Flere oplysninger

Læs om TBBCs arbejde

Sådan hjælpes de burmesiske flygtninge

TBBC er den eneste organisation, som uddeler mad, byggematerialer og andre basale fornødenheder til lejrenes indbyggere.

"Hvis vi bliver nødt til at skære yderligere, begynder det at blive farligt," skriver TBBCs leder, Jack Duncan i sin seneste rapport om TBBCs arbejde med at hjælpe de burmesiske flygtninge.

TBBC har appelleret til EU og det internationale samfund om støtte for at udfylde "et hul" på 30 millioner kroner, som primært skyldes de globale prisstigninger på ris.

Hvis ikke TBBC senest i juni får rejst yderligere midler, så skal der laves endnu flere nedskæringer i hjælpen til de burmesiske flygtninge, og det vil betyde, at flygtningene vil få mindre ernæring end det internationalt anbefalede niveau på mindst 2.100 kilokalorier per person per dag.


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne