sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Svindel i Congo
Print
Flere medier har henvendt sig til Folkekirkens Nødhjælp om en svindelsag i Congo.
18.08.2008

Folkekirkens Nødhjælp har hidtil hjulpet 4.000 familier i Nyunzu-området.

Foruden fødevarehjælp har hver familie fået landbrugsredskaber og såsæd.

På grund af landminer og ødelagte broer er det særdeles vanskeligt at få forsyningerne frem.

Rod i regnskaberne, manglende dokumentation og overpris for såsæd var nogle af de alvorlige anklager, der førte til, at Folkekirkens Nødhjælp afskedigede det ansvarlige personale i et genopbygningsprojekt i et af de mest hærgede og udsatte områder i det østlige Congo.

Folkekirkens Nødhjælp har i januar orienteret Danida, der har finansieret projektet. Samtidig er procedurerne omkring blandt andet indkøb af såsæd blevet præciseret og overvågning af projektet er desuden styrket – både ude og hjemme.

”Vi har sendt ledende personale til programmet. Det er folk, som har lang erfaring i at arbejde i lande, hvor infrastrukturen er svag, og hvor lokale myndigheder langt fra er velfungerende,” siger international chef i Folkekirkens Nødhjælp, Christian Friis Bach.

Intern kontrol

Det var en intern kontrol, som afslørede uregelmæssighederne. Svindlen er foreløbig gjort op til knap 375.000 kroner. Sagen i Congo udgør finansielt omkring én promille af Folkekirkens Nødhjælps internationale arbejde, som omfatter 546 projekter verden over.

Et internationalt revisionsfirma har på Folkekirkens Nødhjælps foranledning foretaget en tilbundsgående undersøgelse, hvis anbefalinger er ført ud i livet. En endelig rapport ventes til efteråret. Det er normal procedure først at gå offentligt ud, når sagen er fuldt belyst, men Folkekirkens Nødhjælp har valgt at offentliggøre sagen nu, da flere danske medier har henvendt sig.

Folkekirkens Nødhjælp arbejder for de svageste og mest udsatte grupper i verden. Arbejdet udføres ofte i lande og områder, som reelt er brudt sammen. Som for eksempel i Darfur og i Burma. Og det samme gælder i det østlige Congo, hvor den offentlige sektor nærmest har været helt brudt sammen og civilbefolkningen har været kastebolde i en årelang blodig borgerkrig.

Folkekirkens Nødhjælp arbejder i Congo med minerydning, aids-oplysning og genopbygning af det engang så frugtbare landbrug.

”Det er meget vanskeligt at arbejde i disse lande, og vi ved der er en risiko. Men den er vi parat til at tage, for det er her, der er allermest brug for hjælp. Når det går galt, gør vi alt for at løse problemerne. Vi fortæller åbent om det og arbejder ihærdigt for, at det ikke sker igen,” siger Christian Friis Bach.


Flere oplysninger

  • dot International chef Christian Friis Bach, mobil 25 33 77 11
  • dot Sekretariatschef Peter Bo Larsen, mobil 29 70 06 01

Se filmklip fra arbejdet i Congo

This text will be replaced

Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne