Det var en lille, men hårdfør flok, der mødte op til Folkekirkens Nødhjælps volontørers løb om 2015 målene.
Og der skal løbes stærkt, hvis vi skal nå de ambitiøse mål og afskaffe fattig-dommen inden 2015.
Charlotte Birchow stod for opvarmningen, så folk kunne undgå sportsskader.
Kristian Sloth, UNDP, holdt velkomsttalen.
Og så blev der spænet til på Kalvebod fælled.
Vinderen af løbet blev Morten Agger, der løb de 8,5 km på kun 36 min. og 10 sek.
Andre tog det noget mere stille og roligt rundt på ruten, og de fik dermed tid til at tænke over målene undervejs.
På den måde fik de også sved på panden over, hvor langt vi har igen, før vi når målene.
Da Mads Just Olesen kom ind som en af de sidste, kunne han stolt remse de 8 mål op i rækkefølge:
-
Udrydde fattigdom og sult
-
Sikre grundlæggende uddannelse til alle
-
Fremme ligestilling og styrke kvinders rettigheder
-
Reducere spædbarnsdødeligheden og børnedødeligheden med 2/3
-
Reducere dødeligheden blandt gravide og fødende kvinder med 3/4
-
Standse udbredelsen af HIV/AIDS, malaria og andre sygdomme
-
Sikre miljøvenlig og bæredygtig udvikling
-
Bygge et globalt partnerskab for udvikling
Flere af de 52 engagerede deltagere efterspurgte en gentagelse af arrangementet næste år.
Lena Lindbjerg Nissen
