© Jutta Weinkouff
|
| De mange snørklede veje og talrige kontrolposter, som mange på Vestbredden må benytte for at komme på hospitalerne, gør hele sundhedssystemet ineffektivt. |
Yousef Abed Elatif Sedqees familie måtte tage en strejke med i overvejelserne, da de bragte deres 7-årige søn fra landsbyen Megaer på Vestbredden til den nærmeste klinik drevet af Augusta Victoria hospitalet, i landsbyen Turmus’ayya.
Lille Yousef var kommet til skade med sin hånd og måtte have professionel hjælp til at få fjernet neglen på en af fingrene. Normalt skulle en sådan operation foretages på Ramallah hospitalet, som familien ellers bruger.
Men Yousefs onkel, Ahmed Azem Naessan, sagde at personalet på hospitalet strejkede, fordi de var vrede over ikke at få løn. Det er resultatet af de internationale sanktioner mod den palæstinensiske regering siden begyndelsen af 2006, da det militante Hamas parti vandt valget til den palæstinensiske lovgivende forsamling.
Besværlig vej
Det var godt at familien valgte at tage til Turmus’ayya – det er tættere på Megaer, og personalet tog sig godt af den grædende Yousef, som tappert klarede lokalbedøvelse, operation og sting.
Men at finde ud af, hvilket hospital man skal tage til, kan blive meget besværligt for mange af indbyggerne på Vestbredden, som skal tage hensyn til kontrolposter, rejsetid og anskaffelse af de nødvendige papirer, hvis man skal til områder, hvor de israelske myndigheder kræver adgangstilladelse.
Der er mange historier om fødsler, der endte med moderens eller den nyfødtes død på grund af lang ventetid ved de israelske kontrolposter, og om ture, der normalt ville vare 45 minutter, men kommer til at tage 17 timer på grund af krav om adgangstilladelse.
’Alle ønsker at komme ud af dette politiske spil,’ siger Ahmad Abu Al Halaweh, direktør for Augusta Victoria hospitalets diabetes center.
Samfund under ekstremt pres
Al Halaweh fortalte, at det havde været et svært år ’i felten’ i de palæstinensiske områder. I en UNICEF rapport udsendt i midten af december 2006 siges det, at med ’en massiv stigning i arbejdsløsheden og med to tredjedele af befolkningen, der lever under fattigdomsgrænsen er de humanitære forhold på randen af sammenbrud. Det palæstinensiske samfundssystem er under ekstremt pres.’
Man behøver ikke en FN-rapport for at se det. Augusta Victoria hospitalet, som er en institution under det Lutherske Verdensforbund (LVF) og i mange år har modtaget støtte fra medlemmerne af ACT (kirkernes internationale hjælpeorganisation, som hospitalet også er medlem af), driver fire landsbyklinikker på Vestbredden. Ud over klinikken i Turmus’ayya, er der en klinik i den nærliggende landsby Shuqba, ca. en times kørsel fra Turmus’ayya. Den betjener ca. 5.000 mennesker om året.
Sikkerhedshegnet
Shuqba er en lille landsby, hvor man høstede oliven på bjergterrasserne i begyndelsen af november 2006. Det er meget informativt at tage dertil, bl.a. fordi man som gæst får et godt overblik over det kontroversielle hegn opsat af de israelske myndigheder af for dem velbegrundede sikkerhedshensyn som værn mod det disse myndigheder kalder en reel trussel.
Udsigten inden for hegnet er ofte anderledes, som de humanitære hjælpearbejdere udtrykker det: Israelerne har annekteret palæstinensisk jord*, mens palæstinensere, som nu bor på den israelske side af hegnet ikke længere har adgang til deres hjem eller skoler.
En af dem, der har set denne situation udvikle sig, er dr. George Imseih, børnelæge fra Augusta Victoria hospitalet, som arbejder i Shuqba-klinikken. Han fortalte, at følelsesmæssige og psykologiske problemer bliver mere og mere almindelige blandt klinikkens patienter, også når man tager i betragtning, at området har høj arbejdsløshed og voksende militær tilstedeværelse.
Ikke kun Israels skyld
Et særligt påtrængende problem er den stigende vold i familierne. Samtidig er der mange psykiske problemer, og der er ikke tradition for at tale åbent og ligeud om disse ting i en kultur kendetegnet af beskedenhed og god opførsel.
Og så er der hele problemet med overhovedet at komme til læge. For mange patienter er det næsten uoverskueligt at komme til Shuqba på grund af alle besværlighederne ved de mange kontrolposter.
’Vi vil ikke give israelerne skylden for det hele,’ sagde dr. Imseih, en stille, mild mand. ’Men den israelske besættelse påvirker situationen meget her.’ Han tilføjede, ’Det ville gavne den israelske sikkerhed mere at bygge broer i stedet for mure.’
Unaturligt sundhedssystem
Det er et emne, som Dr. Tawfiq Nasser, Direktør for Augusta Victoria hospitalet, engagerede sig i med stor entusiasme en time senere i Turmus’ayya klinikken, i et lokale et par døre væk fra det værelse, hvor lille Youssef fik sin finger syet.
Nasser erklærer, at den israelske besættelse og deraf følgende politiske hårdknude har skabt en ’katastrofal sundheds-situation’, som har splittet det palæstinensiske sundhedssystem, skabt isolerede ’øer’ og dermed hindret omgående førstehjælp, samt gjort det umuligt at skabe et ’kvalitets-center (for lægehjælp)’ på Vestbredden. Han sagde, at kontrolposterne gjorde det umuligt at etablere et effektivt sundhedsmæssigt reference- system, som f.eks. kunne forbedre kontrollen med de gravide kvinder.
’Det er en unaturlig måde at drive et sundhedssystem på,’ sagde han.
Patienterne straffes
Ydermere var han den dag frustreret over en masse bureaukratisk fnidderfnadder, bl.a. vedrørende hans rejsetilladelser, som ville forhindre ham i at vende tilbage til Jerusalem og hindre hans medarbejdere i at udføre deres lægegerning. Med høj stemme spurgte han: ’Og hvem bliver straffet? Patienterne! Hamas bliver ikke straffet. Det er mine patienter, det går ud over!’
Dr. Nasser blev kaldt væk, så Turmus’ayyas 68-årige borgmester, Mohammad Jamil Abu Said, måtte afslutte interviewet.
På trods af alle frustrationerne i hans by sagde borgmesteren, at tilstedeværelsen af Augusta Victoria klinikken, som var relativt ny-etableret i august 2006, var en hårdt tiltrængt hjælp. Han beundrede Augusta Victoria medarbejderne, som på trods af så mange problemer gjorde en engageret indsats.
Og så sagde han, hvad vi allerede havde hørt flere gange den dag, ’Vi har brug for et værdigt sundhedssystem.’
- - -
Chris Herlinger er kommunikationsmedarbejder for Church World Service, medlem af ACT, og freelance journalist baseret i New York.
Han besøgte Gaza for nylig sammen med en delegation af journalister som havde modtaget 2006 Eileen Egan Award for Journalistic Excellence, en pris givet af den humanitære organisation Catholic Relief Services, som er uafhængig af ACT og Church World Service.
*) Sikkerhedshegnet er opsat på den anden side af Israels internationalt anerkendte grænser inde på palæstinensisk område.