815 millioner mennesker i udviklingslandene sulter, viser FN’s årlige rapport om sult og underernæring.
”Sulten er en skamplet på verdens samvittighed," fastslår generalsekretær Henrik Stubkjær, Folkekirkens Nødhjælp.
"Der er overhovedet ingen rimelig forklaring på, at vi tillader, at sult og underernæring tapper al energi og udviklingsmuligheder ud af verdens fattigste lande, og især af landene i Afrika. "
"Vi ved, at det er muligt at stoppe sulten. Vi ved, at det ikke kræver særlig store investeringer, når man ser på, hvad vi ellers sætter penge i. Vi har råd, og vi ved, hvordan man kan gøre det. Nu må de rige lande vise, at vi for en gangs skyld er indstillet på at holde vore løfter!”
Sultkrise i det sydlige Afrika
Henrik Stubkjær peger blandt andet på den meget store sultkrise i det sydlige Afrika:
”Det kan simpelt hen ikke passe, at vi nu endnu en gang skal se den daglige sult udvikle sig til en fuldbåren katastrofe – og acceptere, at mennesker dør af sult i en verden, der har overflod.”
Især i Afrika syd for Sahara og i Sydasien kniber det med fremskridtene, viser den seneste rapport fra FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation FAO.
Sulten som årsag
Det store flertal af de næsten 11 millioner børn, der hvert år dør, inden de når at fylde fem år, dør af årsager, der har med sult at gøre.
Og sult er også en af grundene til, at hiv-smitten spreder sig så hurtigt og har fået så enorme konsekvenser som i Afrika.
Når 121 millioner børn ikke kommer i skole, ligger sult og fattigdom også bag. Og når det kniber for børnene med at lære, skyldes det ofte, at de er født og opvokset med daglig underernæring.
Målene er langt væk
FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation FAO's rapport om "Fødevareusikkerhed i Verden" er deprimerende læsning for dem, der ønsker, at verden skal nå sit mål om at halvere sult og fattigdom i år 2015.
Kun Sydamerika og Caribien står til at nå målet om at halvere andelen af sultende mennesker i verden. Og ingen lande vil nå det mere ambitiøse mål, som blev sat på FN’s Fødevaretopmøde i 1996, nemlig at halvere antallet af mennesker, der må leve med daglig sult.
I Afrika går det den forkerte vej. Og der er heller ingen forbedringer at spore i Sydasien. Selv om Mellemøsten og Nordafrika ikke har en høj andel af sultende, viser rapporten, at andelen faktisk er på vej opad.