Der er ingen korn på markedet. Folk drikker te og spiser vilde planter i stedet for mad. Kvinderne kan ikke længere amme, og børnene er underernærede.
Lars Jørgensen er netop kommet tilbage fra et feltbesøg i det nordlige Dehana distrikt i Amhara regionen i Etiopien.
Sulten sprang i øjnene og behovet for hjælp er stort. Den fattige landbefolkning er presset til det yderste og lever nu på det sidste, de har.
”Folk sælger deres ejendele - og også deres huse. De samler brænde og laver trækul for at få en lille indtægt. Børn holder op i skolen, dels fordi de ikke har mad, og dels fordi der ikke er råd til skolematerialer,” fortæller Lars Jørgensen , som er koordinator for Folkekirkens Nødhjælps arbejde på Afrikas Horn.
Han fortæller, at kornpriserne er steget dramatisk, mens priserne på kvæg er faldet, fordi folk sælger kvæg for at købe korn.
”Normalt sælger bønderne deres korn på markedet, når priserne er høje, men de har ingen korn at sælge.”
Ifølge FN, er prisen på majs steget med 83 procent fra perioden september 2007 til februar 2008.
Regnen udeblev
Sidste år blev høsten ødelagt af hagl, så det er et år siden, at Etiopiens fattige landbefolkning sidst har høstet. I år skulle belg-regnen være kommet i februar-marts-april måned, men den kom aldrig, så der har ikke været noget korn at høste.
Den næste regntid begynder i juli-august måned og skal høstes i oktober.
”Vi har set folk pløje deres marker og forberede sig til regnen. Men også okserne er svage af sult, så pløjningen er ikke god,” fortæller Lars Jørgensen.
Folk prøver at leje deres jord ud, og søger arbejde længere væk. Men på grund af den dårlige situation er prisen på arbejdskræft gået ned.
Normalt koster en dag-lejer fem kr. om dagen. Prisen er nu 1-1,5 kr.
En svag stemme om hjælp
Efter de forfærdelige sultkatastrofer i 80’erne har Etiopiens regering sammen med internationale organisationer fået opbygget et såkaldt ”sikkerhedsnet”, som skal sikre, at katastroferne ikke gentager sig.
Men sikkerhedsnettets alarmsystem fungerer ikke optimalt og inkluderer langtfra alle, som har brug for madrationer. Normalt får syv millioner etiopiere mad igennem sikkerhedsnettet, fordi de lever på et eksistensminimum.
FN’s Verdensfødevare-program WFP vurderer, at 3,4 millioner mennesker har brug for nødhjælp inden for de næste par måneder. Allerede nu er sundheds-klinikker fyldt op med underernærede børn.
FN’s børneorganisation, UNICEF, siger, at 126,000 børn lider af alvorlig underernæring, og at seks millioner børn er i risiko for at blive underernærede.
Den etiopiske regering vil nu importere flere tusinde ton korn, men den normale appel for økonomisk hjælp fra internationale donorer var i januar måned. Dertil kommer de stigende fødevarepriser, som er en ekstra udfordring for at få betalt den mad, som den etiopiske befolkning skal have for ikke at sulte ihjel.
”Regeringen har dækket over sultkatastrofen, fordi dette år er 2000-året i den etiopiske kalender, som begyndte i september sidste år. I disse dage fejres også årsdagen for den nuværende regerings sejr over den tidligere regering - derg'en,” siger Lars Jørgensen.
Han fortæller, at der ikke kun er behov for at give folk mad, men at de også skal have sædekorn og værktøj, så de kan dyrke deres marker.
I Etiopiens sydlige regioner har tørken og døde dyr været med til at optrappe konflikter mellem hyrdefolk og fastboende bønder.