|
|
| Skolene er tomme. Børnene må arbejde for at hjælpe familien med at skaffe penge til mad. |
Der er ingen korn på markedet. Folk drikker te og spiser vilde planter i stedet for mad. Kvinderne kan ikke længere amme, og børnene er underernærede.
Lars Jørgensen er netop kommet tilbage fra et feltbesøg i Etiopiens nordlige Dehana distrikt i Amhara-regionen.
Sulten sprang i øjnene og behovet for hjælp var stort. Den fattige landbefolkning er presset til det yderste og lever nu på det sidste, de har.
”Folk sælger deres ejendele - og også deres huse. De samler brænde og laver trækul for at få en lille indtægt. Børn holder op i skolen, dels fordi de ikke har mad, og dels fordi der ikke er råd til skolematerialer,” fortæller Lars Jørgensen , som er koordinator for Folkekirkens Nødhjælps arbejde på Afrikas Horn.
Stigende fødevarepriser rammer de fattige
Han fortæller, at kornpriserne er steget dramatisk, mens priserne på kvæg er faldet, fordi folk sælger kvæg for at købe korn. Et klart tegn på en lurende sult-katastrofe.
”Normalt sælger bønderne deres korn på markedet, når priserne er høje, men de har ingen korn at sælge.”
Ifølge FN er prisen på majs steget med 83 procent fra perioden september 2007 til februar 2008.
"Vi frygter, at dette år kan blive det værste sult-år siden sult-katastrofen i 2003. Normalt er der syv millioner mennesker, som er på regeringens nødhjælpsliste. Nu frygter nødhjælpsarbejdere at antallet af folk, der for brug for nødhjælp, er mindst dobbelt så stort - måske tre gange så stort," siger Lars Jørgensen.
Tørken i 1999/2000 og 2003 dræbte mere end 750.000 stykker kvæg. Mere end ti millioner mennesker sultede.
|
|
| For tre måneder siden drog Twoti Abi's mand ud for at finde arbejde. Hun ved ikke, hvor han er. |
Regnen udeblev
Sidste år blev høsten i Dehana-distriktet ødelagt af hagl, så det er et år siden, at landbefolkning sidst har høstet.
I år skulle belg-regnen være kommet i februar-marts-april måned, men den kom aldrig, så der har ikke været noget korn at høste.
I den sydlige del af landet i Oromiya regionen, som FN har udnævnt til at være et af de tre hårdest ramte sult-områder, har de to sidste regntider slået fejl.
Den næste regntid begynder i juli-august måned, og der skal høstes til oktober.
”Vi har set folk pløje deres marker og forberede sig til regnen. Men også okserne er svage af sult, så pløjningen er ikke god,” fortæller Lars Jørgensen.
Folk prøver at leje deres jord ud, og søger arbejde længere væk. Men på grund af den dårlige situation er prisen på arbejdskraft gået ned.
Normalt koster en daglejer fem kroner om dagen. Prisen er nu 1-1,5 kr.
| Folkekirkens Nødhjælps indsats |
|---|
| Klik her og læs, hvad Folkekirkens Nødhjælp gør i Etiopien. |
Et svagt råb om hjælp
Efter de forfærdelige sult-katastrofer i 80’erne har regeringen i Etiopien sammen med internationale organisationer fået opbygget et såkaldt ”sikkerhedsnet”, som skal sikre, at sultkatastrofer ikke gentager sig.
Men sikkerhedsnettets alarmsystem fungerer ikke optimalt og inkluderer langtfra alle, som har brug for madrationer.
FN’s Verdensfødevareprogram, WFP, vurderer, at 3,4 millioner mennesker har brug for nødhjælp. Allerede nu er sundhedsklinikker fyldt op med underernærede børn.
FN’s børneorganisation, UNICEF, siger, at 126.000 børn lider af alvorlig underernæring, og at seks millioner børn er i risiko for at blive underernærede.
Værst ser det ud i de tre regioner Oromiya, Somali og Southern Nations, Nationalities, and People's Region (SNNPR).
For lidt handling - og for sent
Den etiopiske regering vil nu importere flere tusinde ton korn, men den normale appel for økonomisk hjælp fra internationale donorer var i januar måned, så det bliver svært at få betalt regningen.
Dertil kommer de stigende fødevarepriser, som er en ekstra udfordring for at få betalt den mad, som den etiopiske befolkning skal have for ikke at sulte ihjel.
”Regeringen har dækket over katastrofen, fordi dette år er årtusindeskiftet i den etiopiske kalender. I disse dage fejres også årsdagen for den nuværende regerings sejr over den tidligere regering - derg'en,” siger Lars Jørgensen.
Han fortæller, at der ikke kun er behov for at give folk mad, men at de også skal have sædekorn og værktøj, så de kan dyrke deres marker.
I Dehana var såsæd ikke tilgængeligt på det lokale marked.
Læs mere om Folkekirkens Nødhjælps indsats i Etiopien.