sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Sudans præsident anklaget for folkemord
Print
Chefanklageren for den Internationale Krigsforbryderdomstol, ICC, har anklaget Sudans præsident for folkemord, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser i Darfur.
14.07.2008

Krigen fortsætter ufortrødent på sjette år. I de første fem måneder af 2008 blev 180.000 mennesker fordrevet af kampe, utryghed og angreb på landsbyer.
Foto: Nils Carstensen

Ingen ved endnu, hvordan styret i Khartoum vil reagere, efter ICC’s anklageskrift mod Sudans præsident Omar al-Bashir.

Både nødhjælps-organisationer og den fredsbevarende AU/FN styrke håber på, at det ikke får konsekvenser for deres arbejde.

”Myndighederne kan besværliggøre vores arbejde ved at nægte os visum samt arbejds-og opholdstilladelse. De kan også begrænse vores bevægelighed ved at nægte os adgang til specifikke områder eller lejre. I værste fald kan de smide os ud af Darfur, hvilket vil få katastrofale konsekvenser for de fordrevne,” siger katastrofemedarbejder i Folkekirkens Nødhjælp Malene Haakansson, som fortæller, at 2/3 af Darfurs befolkning får hjælp af internationale nødhjælpsorganisationer.

Nødhjælpsarbejdere i farezonen

Sikkerheden for nødhjælpsarbejdere er blevet kraftigt forværret. I følge FN blev 97 nødhjælpsarbejdere kidnappet i løbet af årets første tre måneder.

Sikkerheden på vejene er så dårlig, at Verdensfødevareorganisationen, WFP, har reduceret madrationerne til de fordrevne med 42 procent siden maj måned, fordi de ikke kan få nok mad frem på grund af angreb på deres lastbiler.

”Man kan frygte, at sikkerheden for nødhjælpsarbejder og styrker fra FN/AU vil blive forværret yderligere, fordi vi symbolisere vestens indblanding i Darfur. Der er masser af våben i Darfur og mange bevæbnede grupper, som kan have forskellige grunde til, at de er vrede over ICC’s afgørelse. Og det kan gå ud over os,” siger Malene Haakansson.

Folkekirkens Nødhjælps medarbejdere i Darfur holder lav profil, og bliver hjemme de næste par dage. Der er også udstedt midlertidigt rejseforbud.

Folkekirkens Nødhjælp har arbejdet i Darfur siden 2004.

Det er nu op til dommerne ved Den Internationale Krigsforbryderdomstol at afgøre, om beviserne er stærke nok til at udstede en international arrestordre på Sudans præsident.

Yderligere oplysninger

Katastrofemedarbejder Malene Haakansson: 2969 9125

Katastrofemedarbejder Nils Carstensen: 2970 0641


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne