| Fakta |
|---|
| Indsamlingen finder sted lørdag fra kl. 10-15 i
|
Det strømmer ind med tilmeldinger fra danskere, der gerne vil samle ind til fordel for Gazas ofre.
I to døgn har det været muligt at melde sig på Folkekirkens Nødhjælps hjemmeside og via en gruppe på facebook.
230 har meldt sig via Folkekirkens Nødhjælps hjemmeside, mens det store flertal på 1250 har givet tilsagn på facebookgruppen Landsindsamling: ”Nødhjælp til Gaza”.
Det vil sige, at flere end 20 har meldt sig hver eneste time døgnet rundt.
”Det vidner om stor velvilje fra befolkningen, at så mange melder sig så hurtigt. Siden krigen begyndte for tre uger siden, har en del mennesker ringet til Folkekirkens Nødhjælp og sagt, at de gerne vil hjælpe Gazas befolkning. Nu er der endelig noget, de kan gøre,” siger Connie Yilmaz Jantzen, national chef i Folkekirkens Nødhjælp.
Initiativ fra danskere med anden etnisk baggrund
Initiativet til indsamlingen tog gruppen The Network, som er et netværk af akademikere med muslimsk baggrund.
Med lynets hast har netværket gjort dets store kontaktflader blandt danskere med anden etnisk baggrund opmærksomme på indsamlingen.
Og blandt andet den indsats har resulteret i det store antal tilmeldinger.
Pengene fra indsamlingen går til Folkekirkens Nødhjælps arbejde i Gaza. Det drejer sig blandt andet om uddeling af mad og vand og brændstof til at holde en af Gazas få blodbanker kørende.
