sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Stop for spekulation i fødevarer vil hjælpe verdens fattigste
Print
Generalsekretær Henrik Stubkjær glæder sig over erhvervs- og vækstminister Ole Sohns udmelding om, at Danmark vil arbejde for at sætte en stopper for ukontrolleret spekulation i bl.a. korn på børserne i Europa.Det vil være til gavn for de fattigste i verden og for udviklingsarbejdet.
02.12.2011 af Folkekirkens Nødhjælp
© Mike Kollöffel
Glædeligt, at Danmark vil stoppe spekulation i fødevarer på børserne i Europa.

 Generalsekretær Henrik Stubkjær glæder sig over erhvervs- og vækstminister Ole Sohns udmelding i Kristeligt Dagblad fredag om, at Danmark vil arbejde for at sætte en stopper for ukontrolleret spekulation i bl.a. korn på børserne i Europa.
"Det er grotesk, at der bliver lavet nogle vældige prisspekulationer, som i sidste ende rammer verdens fattigste. Samtidig rammer det også os som udviklingsorganisation, når vi skal hjælpe folk i hungersnød,” siger Henrik Stubkjær.
”Når madpriserne på verdensmarkederne stiger, rækker vores penge til mindre," siger Henrik Stubkjær.

Dramatisk stigning i spekulation i korn

Efter at boligmarkedet er kollapset, er investorer i USA og Europa i stedet begyndt at tjene penge på at handle råvarer og især korn på børserne. De seneste 10 år er spekulativ handel med korn på børserne steget med op til 500 procent ifølge Kristeligt Dagblad. Samtidig melder FN om, at der aldrig er blevet målt højere globale priser på mad.

Når madpriserne på verdensmarkederne stiger, rækker vores penge til mindre.

FN advarer om, at der er en direkte sammenhæng mellem spekulanternes handel og de voldsomt stigende priser på mad, der skaber katastrofale problemer i de fattige lande.

Når USA kan, så kan EU også

I USA blev der sidste år indført en række restriktioner på, hvor meget man må spekulere i råvarer som for eksempel korn.

EU Kommissionen har fremsat et forslag, der også skal begrænse handelen i Europa. En vigtig del af de videre forhandlinger om dette forslag skal foregå, mens Danmark har EU-formandskabet. 
Danske banker investerer store summer i råvarer og er derfor nogle af dem, der kan blive ramt af nye reguleringer. Bankernes interesseorganisation Finansrådet er meget kritiske over for regeringens udspil. Finansrådet mener ifølge Kristeligt Dagblad, at det ”ikke er dokumenteret, at handel med korn på de finansielle markeder betyder højere priser.”


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne