Vi husker billederne af de sultende børn, det døde kvæg og de forladte landsbyer fra de store sultkatastrofer i Østafrika i slutningen af forrige århundrede. Og vi ved, at det seneste år har bragt alt for lidt vand. Men hvis man i dag begiver sig ud i f.eks. det nordlige Etiopien, som var et af de hårdest ramte områder dengang, og tror at man kun vil møde arme forhutlede mennesker, må man tro om igen.
Fælles dansk projekt
I Gedemeyu, en landsby beliggende et stykke på den anden side af, hvor kragerne vender, findes det danske fællesprojekt, iværksat af Røde Kors, Red Barnet og Folkekirkens Nødhjælp i samarbejde med Det lutherske Verdensforbund. Projektet viser, at der også lokalt er ressourcer til at rette op på de problemer, der var med til at skabe katastroferne.
Den lokale landsby-komite, der mødte mig under et besøg i november, var et billede på stolthed, vilje og visioner, uanset hvor barske de ydre vilkår er. For det kan ikke nægtes, at når man nærmer sig landsbyen, minder landskabet mest af alt om en udtørret ørken.
Kø ved vandpumpen
Talsmanden for komiteen fortæller, hvordan en brønd, en skole, forbedrede kornsorter og andre afgrøder, enkle husholdningstekniske fremskridt og en klinik i en nabolandsby har betydet et spring fremad. Brønden med en enkel håndpumpe har erstattet en snavset landsby-brønd. Den sikre vandforsyning har med et slag dramatisk reduceret sygdomshyppigheden og dødeligheden i landsbyen. Succesen er så stor, for nu kommer man også fra nabolandsbyerne for at hente vand ved pumpen med det resultat, at der ofte er flere timers ventetid for at få fyldt en 20-liters beholder.
Børn i skole
Det at børnene kan gå i skole i deres egen landsby betyder også langt mere regelmæssig skolegang, fordi forældrene ikke længere holder dem hjemme. Og der er stadig tid til, at de kan gøre gavn i det hjemlige hushold. Man har fået bugt med flere hårde traditioner, f.eks. børnegiftermål, de slaverilignende forhold for forældreløse og kvindelig omskæring.
Aktive kvinder
Og kvinderne i landsbyen – de er i sig selv hele turen værd. Selvbevidste demonstrerer de ny-konstruerede kogepladser, bygget op af ler, men på en sådan måde, at de kun behøver at bruge brøkdele af det brændsel, deres tidligere ildsteder har fortæret. Hytter indrettet, så de forebygger sygdomme. Køkkenhaver med hårdføre afgrøder. Lagerfaciliteter og andre fremskridt. De behøver ikke mænd til at tale for sig; de ved selv, hvad de har opnået.
Tørkevarsling
Selvfølgelig kan man ikke lade være at tænke på, om disse fremskridt kan holde, for afgrøderne lider under det utilstrækkelige regnfald. Her er det værd at nævne, at der faktisk i Etiopien er opbygget et varslingssystem. Det skulle sikre, at nødvendig hjælp kan iværksættes, inden en tørke igen får de altødelæggende, hærgende virkninger, som vi så i 80’erne og 90’erne.
Da jeg boede i Afrika for år tilbage, lød et ordsprog ”En tom sæk kan ikke stå op”. Sagt på en anden måde: der skal sommetider hjælp til udefra, for at folk kan rejse og ændre deres egen situation. I Gedemeyu og andre landsbyer i Wolloprovinsen viser man, at den hjælp, der kommer fra Folkekirkens Nødhjælp og andre, i høj grad kan være en hjælp til selvhjælp.