sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Støtte til kirkens sociale arbejde i Kirgistan
Print
Pinse bliver alle steder i verden fejret som kirkens fødselsdag. Folkekirkens Nødhjælps pinsekollekt vil i år give fødselsdagsgaven videre til den betrængte befolkning i Kirgistan.
15.05.2007

Pinsekollekten støtter helt konkret socialt arbejde i provinsbyen Kant.

Med pengene fra de danske menigheder vil vi gøre det muligt for den ortodokse kirke at hjælpe nogle af de fattigste af de fattige.

Pengene vil skaffe mennesker, som ingen andre når, nyt selvværd, bedre økonomi og dermed mad på bordet.

Det er resultatet af de selvhjælpsgrupper, som kirken opretter.

Samtidig skaber pengene håb ved at vise den betrængte befolkning i Kirgistan, at den ikke er glemt.

Med Kina som nabo er Kirgistan den østligste af de såkaldte ”-stan lande”, som efter Sovjetunionens fald i 1992 blev selvstændige. Nu kæmper landet med efterdønningerne i form af økonomisk, politisk og ikke mindst socialt sammenbrud. Over 40 % af den godt 5 millioner store befolkning lever i fattigdom.

Armoden præger også den ortodokse kirke, som efter 70 års undertrykkelse, nu er ved at genopbygge sit diakonale arbejde blandt byernes fattigste.

Men kirken har brug for partnerskab og konkret kirkehjælp. ”Det er vigtigt at støtte den ortodokse kirke i dens arbejde for de fattige. Kirken udgør et enestående netværk, som indsamlingerne rundt i de danske kirker vil være med til at styrke”. Det siger Maria Nedergaard Gostichtcheva, leder af Folkekirkens Nødhjælps nye kontor i Kirgistan og regional repræsentant for Rusland og Centralasien. ”Kirkernes diakonale arbejde gavner således ikke alene her og nu, men er også med til på sigt at få etableret et socialt sikkerhedsnet.”

I de kommende år vil I høre mere om Folkekirkens Nødhjælps arbejde i Kirgistan.

Tak for forbøn og en god støtte til denne sociale og diakonale indsats blandt vore udsatte medmennesker.

Glædelig pinse!

Henrik Stubkjær


Læs mere om projektet og baggrunden for det


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne