| View Larger Map |
| Pakuya, Malawi, Længdegrad: 13°30'52.35"S, Breddegrad: 33°49'19.50"Ø |
"Det mest tankevækkende er virkelig forskellen. Jeg vidste jo godt, at der er stor forskel på livet i en landsby i Malawi og livet i København. Men her oplevede jeg forskellene tæt på. Et eksempel er, at hvis jeg har nogle ønsker for mit liv om noget, jeg gerne vil, så er der en mulighed for at opfylde det ønske, så ligger det indenfor rækkevidde. Sådan var det slet ikke for landsbyens beboere. De har, hvad de har, og det hele inden for en lille radius, hvor man går ad stier til eksempelvis skolen."
|
| "Jeg tog ikke et kamera med, for jeg ville fokusere 100 procent og ikke rende rundt og tage billeder. Jeg havde min diktafon med og min mobil." |
De to dage gjorde et stærkt indtryk og oplevelserne står stærkt på nethinden.
"Alle tog godt imod. Alle ville møde mig og alle inviterede indenfor. Det var en selvfølge, jeg var jo deres gæst."
Ole Dahl Rasmussen arbejder i Folkekirkens Nødhjælp som ekspert i mikrofinans og skriver i øjeblikket en ph.d om, hvordan små lån og små opsparinger kan bringe fremtid og økonomi til u-landene.
Nedenfor er den sms-dagbog, som Ole undervejs sendte hjem til sin kone i Danmark. Billederne kan vi selv danne i vores hoveder.
1) 15.26. Kører nordpå. Børn, geder og råt kød i vejkanten. Meget grå skyer i horisonten, men asfalt på vejen og firs i timen. Majsmarkerne minder om USA’s midtvesten og kvinder bærer hvad som helst på hovedet.
2) 16.13. Man kommer ikke tomhændet til en afrikansk landsby inden høsten, for de spiser ikke selv meget. Så vi stopper for at købe majsmel og sukker på vejen inden vi drejer fra ad en grusvej.
3) 18.30. Første hus var med jordgulv. Her bor min landsbyguides forældre i mørket. Mens eftermiddagssolen forsvinder, får jeg en tur rundt i landsbyen. Mellem markerne prøvede jeg at slå skallerne fra majskernerne med en kæp. Ved floden kiggede jeg ned i et mudderhul, som levererlandsbyens drikkevand, efter pumpen gik i stykker for to år siden.
4) 19.24. Maden i dag består af mos lavet af majsmel, kogtegræskarblade, der knaser og stegte myrer som smager af røg. Mændene spiser istuen, kvinder og børn i køkkenet. Familien er rig.
5) 21.05. Efter maden lærer jeg et ordsprog: Dust is your safe. Hvis man arbejder så meget, at det støver, skal man nok klare sig. Jeg prøver at forklare, at det ikke støver, når man arbejder i Danmark, og at man skovler sne, men det er for mærkeligt. Der er mus.
6) 7.26. Natten var fuld af lyde. Byen vågner klokken seks,og kvinderne går straks i gang med at lave mad. Folk kommer forbi. Arbejdet med at bygge et tørreskur til tobakken må udsættes fordi det regner. Pigerne sjipper. Majsgrød til morgenmad.
7) 11.20. Vi besøger den lokale folkeskole. 1450 elever, 11 lærere, 180 per klasselokale. Mange elevers skolevej går over en flod o desværre er broen styrtet sammen. Så ingen undervisning, når det regner.
8) 13.29. På vej tilbage fra skolen, løb vi ind i en korfestival. Vi blev siddende, mens 14 gospelkor gjorde et uudsletteligt, überafrikansk indtryk. En majsæbleskive og en kop the senere er vi klar til at krydse floden i bare ben endnu en gang.
9)18.51. Eftermiddagen har stået i tobaksbondens tegn. Efter høst skal bladene trådes og hænges til tørre. Få ting giver lige så meget goodwill som en hvid mand, der prøver at lære at hugge ophængsstave med en machete. Desværre er der fundet DDT i tobak fra Malawi, så prisen vil falde. Men den information er ikke nået hertil.
10) 19.46. Vælg dit køn: Mænd skal bygge huse, dyrke tobak, grave huller, sælge ting. Kvinder: Alt med børn, mad, majsdyrkning, hente vand og brænde, vaske tøj, dyrke jordnødder. Ergo: Mændene driver den af. Hvad foregår der?
11) 20.26. Det er universelt: På landet går man tidligt i seng. Ligger på sivmåtten og stirrer ind i den plettede, stearinlysoplyste væg. Lydene virker allerede mere almindelige. Good night, Africa, and good luck.
12) 12.05. Mit afrikanske landsbyeventyr sluttede efter en stille nat med masser af mus, begejstring over den håndoptrukne radio, jeg havde med og en kop the lavet på kogt mælk. Mælken var en gave fra byens høvding og eneste koejer. Tilbage i brusebadscivilisationen har jeg kun 14 kor-optagelser på min diktafon, 12 sms’er og minderne.
