sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Statskup koster dyrt
Print
Det koster dyrt at lave et statskup - ikke kun på den politiske konto men så absolut også på den finansielle og samfundsøkonomiske konto – især de fattigste i Honduras rammes af følgerne
30.10.2009 af Linda Nordahl Jakobsen
© Mike Kollöffel

Honduras har mistet seks procent af sit bruttonationalprodukt (BNP) som direkte følge af det statskup, der blev gennemført den 28. juni mod den demokratiske valgte præsident ”Mel” Zelaya. Det viser en ny rapport, som Folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartner FOSDEH har lavet.

 

Udregnet i kroner og øre, så har det honduranske samfund mistet 15 milliarder lempira – det svarer til lidt over fire milliarder kroner.

De finansielle og økonomiske samfundsomkostninger kan blandt andet tilskrives; udgangsforbud, lukning af landets grænser, af lufthavne, afspærring af veje og gader, fald i turismen samt landes og multilaterale organisationers midlertidige stop for kreditter og pengeoverførsler til Honduras.

Det gør det ekstra dramatisk., at Honduras’ statsbudget for i år for 16,4 procents vedkommende er kalkuleret til at blive finansieret af multilateral bistand, mens det for de offentlige investeringers vedkommende drejer sig om hele 56 procent af disse, der i princippet skulle finansieres via multilateraler organisationer, EU, USA og andre udenlandske donorer.

De manglende kredit- og finansieringsmuligheder skaber et enormt pres på samfundsøkonomien i et land, hvor over 60 procent af befolkningen i forvejen lever i fattigdom, uden arbejde og fremtidsmuligheder.

Samtidig har den globale finanskrise medført et drastisk fald i remesas – de penge, som migranter sender hjem, og som normalt er Honduras’ anden vigtigste indtægt – turismen er den vigtigste. I første kvartal i 2008 sendte migranter 405.8 mio. dollar hjem til Honduras. I samme periode i 2009 var beløbet faldet til 274.4 mio. dollar.

“Vores pengestabilitet er truet, og det vil være uundgåeligt med en devaluering inden for kort tid,” forudser rapporten.

”Resultatet af den aktuelle politiske krise er at fattigdommen uddybes, når demokratiet står så skrøbeligt, som det er tilfældet i Honduras, ” hedder det i rapporten, der også gør opmærksom på, at Honduras i forvejen var langt bagud i forhold til det fattigdomsbekæmpelsesprogram (ERP), som landet har fået penge til fra multilaterale organisationer igennem de seneste ni år.


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne