|
|
| Et hurtigt kig på stillingen mellem de forskellige investeringsinstitutioner |
Ud af de 20 største pensionsselskaber og investeringsforeninger har kun en enkelt aktier i producenter af klyngevåben.
Til gengæld har lidt over halvdelen af dem i dag en formuleret etisk investeringspolitik, der nævner klyngevåben, og seks af dem opererer med en officiel 'sortliste' over virksomheder, de finder etisk uegnede som investeringsobjekter.
Det viser en undersøgelse, som den etiske vagthund DanWatch har foretaget for Folkekirkens Nødhjælp.
Det var langt fra billedet for bare to årsiden, og den udvikling glæder Henrik Stubkjær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.
"Vi kan se på denne undersøgelse, at der virkelig er rykket noget. Jeg tror faktisk, at der er sket et holdningsskred på det her område. Investorerne er her ikke blot for at maksimere profit, de har også lagt en etik ind i deres arbejde. For to år siden sagde Danske Bank ligeud, at de alene er her for at tjene penge. I dag er billedet et helt andet," siger han.
Henrik Stubkjær mener ikke, at dette holdningsskred er kommet af sig selv. Han forklarer udviklingen med, at investorerne flere gange blandt andet på baggrund af DanWatch-undersøgelser er blevet mindet om, at deres praksis er i konflikt med FN's konventioner.
"Undersøgelserne har gjort dem opmærksomme på, at de er nødt til at tage de her hensyn," siger han.
Ikke alt er godt endnu
Der er dog muligt at finde malurt i bægeret.
SEB Invest har stadig investeret 7,5 millioner kroner i klyngevåben, og SparInvest valgte først at sælge deres investeringer for 3,9 millioner kroner fra,da de blev kontaktet i forbindelse med denne undersøgelse.
"Til SEB vil jeg sige, at det erforkasteligt, at de som de eneste bliver hængende. Og det er kritisabelt at de, som undersøgelsen viser, ikke har en fælles politik inden for pension- og bankvirksomhed. Det tyder på, at det med etikken slet ikke er sivet ned i organisationen," siger Henrik Stubkjær.
Vores allesammens pensionskasse, ATP, scorer heller ikke højt i undersøgelsen, når det kommer til udformningen af en etisk politik og lysten til at informere omverdenen om sine dispositioner.
Flere på vej ind i det gode selskab
|
| Følg linket og se resultaterne af DanWatch's undersøgelse (på engelsk) |
I dag er det præcis et år siden, at Danmark sammen med over halvdelen af verdens lande skrev under på den internationale Konvention mod Klyngevåben – også kaldet Oslo-aftalen. Den indebærer et forbud mod brug, produktion, overførsel og lagring af klyngebomber.
Den hollandske organisation, Netwerk Vlaanderen, udgav i oktober en global screening af banker i de lande, der har underskrevet konventionen. Her er ingen danske banker på Hall of Fame, men Danske Bank og (svenske) Nordea kommer ind på den næstbedste række, 'Runnersup-listen', fordi de har udarbejdet og implementeret en politik omkring investeringer klyngevåben.
Det bekræfter, at danske finansielle institutioner er ved at bevæge sig ind i 'det gode selskab', der tager SRI -eller 'socialt ansvarlige investeringer' - alvorligt.
"Det lader til, at det i den finansielle verden er slået igennem, at klyngevåben er uetiske. Nu må vi så arbejde på, a tinvestorerne tager andre etiske hensyn lige så alvorligt," siger Henrik Stubkjær.
Trods forbud gør klyngebomber stadig skade
Folkekirkens Nødhjælp arbejder desuden helt konkret med bortskaffelse af klyngevåben. Organisationen har flere ammunitionsrydningshold i Libanon, der fjerner efterladte klyngebomber efter de israelske bombardementer. Bomberne ligger i dag tilbage på landbrugsjord og i haver.
"Det handler om at få dem væk så hurtigt som muligt. Regnskyl dækker dem til, så de gemmer sig i jorden, og det går ud over børn og landmænd. Klyngevåben skelner ikke mellem civile og militærpersoner," forklarer Henrik Stubkjær.