| Nogle af eleverne fra Farsø Efterskole ved starten på den 1,8 kilometer lange rundstrækning. |
I dagene fra den 10. til d. 12. april holdt Farsø Efterskole emnedage, hvor der blev sat fokus på ”Børn i krig”.
Formålet med emne-dagene var at øge opmærksomheden på børn, som på den ene eller den anden måde er involveret i krig, enten som børnesol-dater, som ofre eller som pressionsmiddel.
Efter at eleverne havde beskæftiget sig med historier om forskellige børns skæbner, kulminerede det hele i indsamling af penge til projektet.
Indsamling foregik ved, at eleverne kørte på en 1,8 km lang rundstrækning omkring skolen.
For hver kørt omgang fik eleverne et sponsorbeløb.
I løbet af et døgn blev der i alt kørt 3249 kilometer og indsamlet et flot beløb på 11.132,10 kroner.
Pengene går ubeskåret til YMCA Rehabilitation Centre i Beit Sahour nær Bethlehem.
Palæstinensiske børn og unge oplever ofte meget voldsomme begivenheder. Mange skades på krop og sjæl.
På Rehabiliteringscentret forsøger palæstinensisk KFUM at hjælpe de unge videre til et liv uden had og hævnlyst.
Anders Lysholm
Farsø efterskole
