”Landsbyerne, som tamilerne vender tilbage til, er for det meste ødelagte. Hvis husene ikke er udbrændte eller ødelagte på grund af kamphandlinger, er de rippet for alt af værdi.”
Det er med en blanding af vemod og håb, at Folkekirkens Nødhjælps humanitære rådgiver Kristian Pedersen vender hjem fra sit nylige besøg på Sri Lanka.
Vemod, fordi disse mennesker har været så grusomt meget igennem:
”Gang på gang har de måttet flygtet fra kamphandlinger, indtil de til sidst endte i et lille område, hvor granaterne regnede ned over dem. De har mistet familiemedlemmer, og mange er handicappede efter at være blevet såret,” fortæller Kristian Pedersen.
Men så alligevel er der håb:
”Fordi der ikke længere er kampe, og befolkningen langsomt, men sikkert er ved at bygge en ny tilværelse op. Minerne bliver fjernet, og markerne kan dyrkes igen. Og så har flere giftet sig på ny, man ser masser af børn i landsbyerne. "
Slik og sytøj
I den første landsby Kristian Pedersen besøger, har Folkekirkens Nødhjælp hjulpet med reparation af huse, og for at hjælpe landbruget i gang er der uddelt små vandpumper til 69 familier.
Andre har fået hjælp til at komme i gang som tømrere, murere, nogle har fået hjælp til at starte en lille butik, og 29 familier har fået en symaskine.
| Nepolian i sin nye butik. |
Enken Nepolian, der er 34 år, har fået 1.500 rupees (ca. 75 kr.) fra projektet til at starte en lille butik, hvor hun sælger cola, slik, kiks, sæbe, batterier og andet.
Med denne lille butik er Nepolian i stand til at forsørge sig selv, sin datter på 14 år og sin mor.
| Da Kristian Pedersen foreslår Rajeswary at sætte et skilt op med ”kun mod kontant”, smiler hun, men siger, at det er umuligt i den nuværende situation. |
Et andet eksempel er enken Rajeswary, der er 41 år. Rajeswary har gennem projektet fået en symaskine og syr bluser og skoleuniformer til de andre landsbybeboere.
Hun tjener omtrent 3000 rupees per måned (ca. 150 kr.), men mange i landsbyen har svært ved at betale for varerne.
| Fakta om Sri Lanka |
|---|
|
