Sultestrejken blev iværksat den 7. april ved Kongressen i Tegucigalpa i protest mod den udbredte korruption, som plager Honduras – især landets retssystem.
Strejken har fået stor folkelig og kirkelig opbakning.
Men sultestrejken blev stoppet den 15. maj, efter at regeringen var gået med til, at en undersøgelseskommission skal se nærmere på rigsadvokatens gøren og laden.
De offentlige anklagere mener, at rigsadvokaterne, som er politisk udnævnt, har hindret efterforskning eller direkte lukket en række store korruptionssager, der omfatter politikere, eks-borgmestre og højtstående bank- og erhvervsfolk.
”Selvom sultestrejken slutter, så fortsætter kampen mod korruption og impunitet (straffrihed, red.) i Honduras, sagde formanden for Sammenslutningen af Offentlige Anklagere, Víctor Fernández.
Han opfordrede til, at civilsamfundet udarbejder en folkelig plan for udryddelse af korruption.
| Mere om sultestrejken |
|---|
| Klik her og se reportage, billeder og baggrund fra sultestrejken i Tegucigalpa. |
Statspenge i korruptionens ”sorte hul”
Netop som sultestrejken blev stoppet iværksatte de honduranske faglige og folkelige organisationer en generalstrejke og vejblokader i sympati med de sultestrejkendes krav om et opgør med korruption.
Honduras er ifølge Transparency International, den internationale ”vagthund” over korruption. det mest korrupte land i Mellemamerika.
Korruptionen koster ifølge nyhedsbureauet Reuters 30 procent af det honduranske statsbudget, der i 2008 er på omkring fem milliarder dollars - det vil sige, at næsten en tredjedel af landets statsbudget ”ryger i det sorte hul” – og det i et land, hvor omkring 70 procent af befolkningen lever i fattigdom.
De sultestrejkende havde stillet tre hovedkrav:
-
Genåbning af de mest omtalte korruptionssager – omkring 16 sager
-
Nedsættelse af en undersøgelseskommission, der skal gennemgå hele Ministeriet for Offentlige anliggende (hvorunder sorterer rets- og politivæsenet)
-
Midlertidig suspension af rigsadvokaturet, imens undersøgelses-kommissionen arbejder
De offentlige anklagere mener også, at rigsadvokaten og vicerigsadvokaten har hindret dem i at gøre deres arbejde med at efterforske de 16 store korruptionssager, der omfatter alt fra magt- og embedsmisbrug til svindel og tyveri af offentlige penge.
Rigsadvokaten har blandt andet forflyttet eller fyret nogle af de offentlige anklagere, som ellers var eller skulle i gang med efterforskning af disse sager.
Undersøgelseskommission, der blev nedsat ved lov, har indtil videre fået ti dage til at undersøge anklagerne mod rigsadvokaten og hans næstkommanderende om, at de har hindret eller direkte stoppet efterforskningen af flere store korruptionssager.