sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Skandaløst at så mange sulter
Print
Konkret handling efterlyses, hvis verden skal nå at halvere sult og fattigdom inden 2015, fastslår generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Henrik Stubkjær.
20.09.2010

Når verdens ledere mandag mødes i New York for at gøre status på FN’s otte udviklingsmål, har de en unik chance for at bekæmpe sult og fattigdom.

De såkaldte 2015 mål har allerede skabt gode resultater. 400 millioner mennesker er blevet løftet ud af fattigdom, og 28 millioner flere børn er kommet i skole.

"Ord er ikke længere nok i denne uge. Vi har brug for handling," sagde Ngozi N. Okonjo, direktør i Verdensbanken, til en event i New York op til 2015-konferencen.

Men der er flere mål, som halter alvorligt bagefter og kræver konkret handling, hvis vi skal nå i mål om fem år.

Antallet af sultende er steget

I 2015 har verdens ledere lovet at halvere andelen af mennesker, som sulter.

Men antallet af sultende er i løbet af de sidste ti år steget fra 842 millioner til 925 millioner - blandt andet på grund af klimaforandringer, finans- og fødevarekrisen.

Sult er nu hverdag for hvert syvende menneske på jorden.

“Det er en skandale, at antallet af sultne stiger, når vi ved, hvad der skal til for at ændre det, siger generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Henrik Stubkjær, som deltager i mødet i New York.

Fokus på småbønderne

Der er brug for en konkret handlingsplan for, hvordan vi når målet om at halvere andelen af mennesker, der sulter, mener Folkekirkens Nødhjælp.

”Det er en forudsætning for, at vi kan nå FN’s otte udviklingsmål,” siger Henrik Stubkjær.

”Der er brug for massiv bistand til at udvikle ulandenes landbrug med fokus på småbønder. 70 procent af verdens sultende bor på landet,” siger generalsekretær Henrik Stubkjær.

Brug for lederskab

Folkekirkens Nødhjælp efterlyser lederskab fra både de rige lande og udviklingslandene.

De rige lande skal leve op til deres løfte om at øge udviklingsbistanden til 0,7 procent af landenes BNP. Udviklingslandene skal sikre, at pengene når de ud til allerfattigste.

“Det dokument, som foreligger på nuværende tidspunkt, og som skal vedtages på topmødet, er fyldt med gode hensigter. Det vi mangler er, at retorikken bliver fulgt op med konkret handling,” siger Henrik Stubkjær.

Det mener Folkekirkens Nødhjælp

Her kan du læse, hvad Folkekirkens Nødhjælp arbejder for ved FN's topmøde i New York.

Policy paper.pdf 145,67 kB

Læs artiklen "Sultne børn har ikke stemmeret"


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne