”Vi er glade for at vi nu har mad på bordet, men vi er kede af, at jeg er HIV-smittet, det vil selvfølgelig få indflydelse på vores liv i fremtiden” fortæller Stefano.
Lærer at klare sig selv
Folkekirkens Nødhjælp mødte første gang Stefanos familie i 2005. De var fattige og sultede. En lang tørkeperiode havde udløst en national sultkrise. Ægteparret, der bor i landsbyen Kambuzi i det centrale Malawi, blev udvalgt som nogle af de første til at modtage gaver fra ”Giv en Ged”-kampagnen. Udover en ged fik ægteparret 5 kyllinger, 5 perlehøns og såsæd til jordnødder, majs og sojabønner. Samtidig har familien fået undervisning i at effektivisere deres landbrug og i at holde husdyr.
Projektet ledes af Folkekirkens Nødhjælps partner i Malawi: Evangelical Lutheran Development Service (ELDS). Projektet går ud på at lære indbyggerne, hvordan de kan blive selvforsynende med fødevarer, og hvordan familierne kan tage højde for klimaforandringerne og sikre sig mod de voldsomme udsving i mængden af regn. Projektet kører indtil 2011, og det har bragt familien Maguta, og mange andre familier i landsbyen, på fode igen. Nu får de ikke blot mad, men kan også betale skolepenge for deres børn.
Formand for selvhjælpsgruppe
Men midt i glæden er der altså desværre skår. Stefano blev alvorligt syg i efteråret 2008, han tabte sig voldsomt. Han havde selv en mistanke om, at han var smittet med HIV. Desværre var testen positiv. Det var selvfølgelig et chok for familien, der udover Stefan også tæller moderen Elinato Maonga, seks børn og to forældreløse børn. De største børn er flyttet hjemmefra.
Stefano Maguta er cirka 47 gammel, han har fået medicin fra staten siden juli, og han tager på igen og har fået det bedre. I landsbyen har ELDS hjulpet til med at få etableret er der en lokal selvhjælpsgruppe af HIV-smittede, som Stefano nu er blevet formand for. På familiens grund har de bygget et lille gæstehus, hvor selvhjælpsgruppen sommetider holder deres møder.
Til trods for sygdommen er familien dog stadig optimistiske.
”Vi er ikke længere sårbare og fattige, men selvforsynende. Det er klart, at det gør en kæmpe forskel,” konstaterer Stefano tilfreds.