sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Selv skraldespanden synger på Skanderborg
Print
Folkekirkens Nødhjælps pantsamlere får god hjælp fra blandt andet Søren Svendsens syngende skraldespand, når de samler tommer dåser, flasker og krus på Skanderborg Festival.
06.08.2010

Foto: Jonas Rungholm

”Skal du ha’ dåsen med dig ind i himlen? Eller er du så god at gi’ mig den?”

Sådan lyder det, når Søren Svendsen åbner sin store, grønne skraldespand på Danmarks Smukkeste Festival.

I skraldespanden har han nemlig installeret en musikafspiller, der skal få folk til at tænke over, hvor de smider deres dåser og flasker.

Ved at lave sjov med noget kedeligt, håber han, at panten ikke ender sammen med det almindelige affald.

Søren Svendsen er tilknyttet Renosyd, som tager sig af affaldet fra Skanderborg festivalen.

Den specialdesignede skraldespand slæber han med sig rundt på pladsen til stor jubel for de glade festivaldeltagere.

Kun pant på hver 6. dåse

Alt det ”normale” affald ender i Renosyds forbrændingsanlæg, og her er det en stor hjælp, at Folkekirkens Nødhjælp samler pant på Skanderborg.

”Vi er rigtig glade for, at Folkekirkens Nødhjælp samler pant her på festivalen, for de tager også de dåser, som der ikke er pant på. Sidste år blev der samlet 300.000 dåser ind, og når der kun er pant på ca. hver 6. dåse, er der mange dåser, som ellers ville havne i det almindelige affald”, siger Søren Svendsen.

En aftale, der gavner alle

Derfor udleverer Renosyd også gratis affaldssække til de frivillige pantsamlere, og alle de dåser, som Søren Svendsen og Inga Rossen selv samler ind, giver de til Folkekirkens Nødhjælp.

Folkekirkens Nødhjælp har kun været på Skanderborg de seneste 3 år.

Søren Svendsen var med til at modne beslutningen om, at det skulle være muligt at samle pant til velgørende formål på Danmarks Smukkeste Festival.

”Vi ville aldrig selv kunne stille med det antal pantsamlere, som Folkekirkens Nødhjælp har. Det gør jo, at der bliver samlet rigtig meget pant”, siger Søren Svendsen, som drømmer om, at hans skraldespand en dag bliver fjernstyret og kan skelne mellem pant og almindeligt affald.

Af Nathalie Hartvigsen


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne