sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Seks-årig dræbt af klyngebombe
Print
Leg med farlig klyngebombe førte til eksplosion. Drengen dræbt på stedet.
12.10.2007

Når klyngebomberne ikke eksploderer som planlagt, udgør de en trussel mod civilbefolkningen. I praksis dræber klyngebomber flere civile end soldater.
Læs mere på www.stopklyngebomber.dk

Det sydlige Libanon er oversået med klyngebomber, der blev kastet over området i stor målestok i de sidste dage inden kamphandlingerne mellem Israel og Hisbollah ophørte.

En stor del af klyngebomberne eksploderede ikke efter hensigten og ligger nu som en reel trussel mod civilbefolkningen.

Således var en seks-årig dreng i begyndelsen af oktober i et område, som Folkekirkens Nødhjælps lokalt ansatte personale rydder for ueksploderet ammunition. En M-42 klyngebombe, som han havde fundet, eksploderede og dræbte ham.

De områder, hvor Folkekirkens Nødhjælp arbejder med ammunitionsrydning, er normalt afspærrede. De nærmere omstændigheder ved ulykken undersøges stadig.

”Denne tragiske ulykke understreger tydeligt et stort behov for, at vi oplyser folk om faren ved klyngebomberne,” siger lederen af Folkekirkens Nødhjælps ammunitionsrydningsprogram, Christina Louise Bennike.

Foruden det praktiske arbejde med rydning af klyngebomber i Libanon (og tidligere Kosovo og Irak) arbejder Folkekirkens Nødhjælp aktivt for et verdensomspændende forbud mod klyngebomber.
Læs mere på http://www.stopklyngebomber.nu


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne