”Vi vil sikre, at det burmesiske folk ved, at verden ikke har glemt dem.” Det sagde udenrigsminister Per Stig Møller, da han tog ordet foran 160 deltagere ved konferencen Burma Day, som foregik i København tirsdag.
Forinden havde Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær, Henrik Stubkjær, budt velkommen til det, han kaldte et yderst kompetent publikum, da dele af verdens ypperste Burma-eksperter var mødt op for at tale, lytte og lære af hinanden.
For nok er de seneste måneders intense fokus på Burma stilnet af, efter at militærstyret med magt og våben har lagt sit jerngreb om befolkningen.
Men det internationale samfund – og deriblandt naturligvis Danmark - kan stadig hjælpe burmeserne i deres kamp for overlevelse, for rettigheder, for demokrati, lød det samstemmende fra konferencens talere og debattører.
Civile spiser munkes madrester
Margareta Wahlström, United Nations Assistant Secretary-General for Humanitarian Affairs and Deputy Emergency Relief Coordinator, holdt åbningstalen.
Her slog hun fast, at dialog, åbenhed og gennemsigtighed er afgørende for ændringer i Burma og forbedringer for det burmesiske folk.
Hun gav et eksempel:
”Nu kommer folk til klostrene for at spise munkenes rester. Før var det munkene, der gik til folk for at få mad. Det er et klart tegn på fattigdom. Det forklarer vi Burmas regering, så den ser, at der er et problem. Vi vil fortælle myndighederne helt åbent, hvad vi gør i landet. For vi skal have dialog,” sagde hun.
Wahlströms ønske om dialog gælder også donorer og NGO’er fra det internationale samfund indbyrdes.
Hun lagde op til bedre afrapportering fra projekter i landet og i grænselandet til Burmas naboer, så alle kan lære af hinandens arbejde, hun opfordrede til stærke netværk, til fælles prioriteringer og til en helt klar arbejdsagenda.
Ingen straf til generalerne
Harn Yawnghwe fra det Europæiske Burma Kontor og leder af The National Reconciliation Programme manede foruden indbyrdes samarbejde til dialog med militærregimet i Burma:
”Der er ingen tvivl om, at det burmesiske folk ønsker en ændring i landet. Og da de ikke selv har mulighed for at trænge igennem, kan vi støtte dem ude fra. Men det er vigtigt, at vi ikke arbejder for at straffe generalerne i den burmesiske hær, men holder fast i at finde løsning, der hjælper befolkningen. Og en militær løsning – som i Irak - skal ikke være en mulighed," sagde Harn Yawnghwe.
Han ser en mulighed i dialog mellem Aung San Suu Kyi og generalerne fra militærstyret.
Men da det er tydeligt for verden, at militærstyret i Burma ikke er til sinds at afgive magten, må dagsordnerne vælges med omhu.
”Dialogen skal ikke straks gå til de hårde emner som demokrati og overgreb eller krav om føderale stater til de etniske grupper.
I stedet må dialogen begynde i det små, i emner som militæret også ser som problemer i landet,” siger Harn Yawnghwe.
To måder at hjælpe på
Han appellerede desuden til donorer og NGO’er om at støtte burmesernes egne organisationer i Burma.
”Empower the people,” opfordrede han.
I forlængelse af debatten om styrke til folkets egne organisationer i landet, foreslog Anette Berentzen fra Den Danske Burma Komité, at både Vesten og sammenslutningen af lande i Sydøstasien, ASEAN, skal tale med én stemme.
Så vil militærregimet forstå, at det ikke kun er vestlige lande, der lægger pres på Burmas styre, men at også Burmas naboer finder situationen i landet uacceptable.
Dagens debattører var enige om, at hjælp til Burma skal foregå både politisk og humanitært.