|
| Formanden, Inisa Kirgezbaeva (længst t.h.) med sin selvhjælpsgruppe i Jyldelki i Kirgistan. Foto: Jørgen Thomsen |
Selvhjælpsgruppen kan på nogle måder ligne et moderne kollektivbrug i en meget lille udgave. Kollektivbrugene blev ellers nedlagt i hele unionen efter Sovietunionens sammenbrud i begyndelsen af 1990erne.
Derfor kan man spørge, om man allerede er klar til at arbejde sammen i så tætte relationer igen, og om det er en velegnet metode i et land, hvor man i lang tid har været påtvunget samarbejde i kollektivbrug? Hvor længe vil et sådant samarbejde holde?
Det starter med kursus
Selvhjælpsgruppen i Jyldelki startede i slutningen af 2006, og i 2007 lejede de et passende stykke jord på godt en hektar og udarbejdede en forretningsplan for deres fælles aktiviteter. Deltagerne har alle deres eget hus og familier i nærheden.
Gruppen fik hjælp af en lokal udviklingsorganisation DCCA, en af Folkekirkens Nødhjælps partnere i Kirgistan, som gav dem rådgivning og tilbød dem kurser i blandt andet landbrugsteknik og opstart af virksomhed.
|
| Nærbillede af Inisa Kirgezbaeva. Foto: Jørgen Thomsen |
For varmt til soltørring
Ingen af dem ville nok have startet uden den hjælp, de fik fra DCCA, selv om den var beskeden. Noget af det vigtigste var at blive vejledt i, hvordan man rent praktisk organiserer sig og samarbejder, stiller budget op og fordeler et eventuelle overskud.
Inisa Kirgezbaeva på 59, der er talsmand for gruppen, husker tilbage på året, der er gået: ”Vores største problem var, at vi ikke vidste, hvordan man griber forskellige ting an, som det at sælge til forarbejdningsfabrikkerne. Det har vi lært nu, og nu vil vi videre. Måske investerer vi i noget udstyr til tørring af tomater, for solen er for skarp til at vi kan soltørre”.
Selvhjælp og ansvar
Gruppens medlemmer mener selv, at det gamle system har vænnet dem til ikke at skulle tage beslutninger ved at overlade alt initiativ til staten. Derfor virker modellen med en selvhjælpsgruppe med hjælp udefra godt.
Gruppens produktion blev i 2007 på 50 tons, og fortjenesten på cirka 20.000 kroner. Det svarer omtrent til en halv månedsløn til hver deltager. Det er et meget velkomment supplement til deltagernes familier, men først lægges der penge til side til de nødvendige indkøb for næste års dyrkning, hvor de vil forsøge at forøge arealet.
”Vi bliver sammen”
Alle i gruppen har været glade for resultaterne af gruppens fælles anstrengelser, men selv om erfaringerne med selvhjælpsgruppen har været gode, har de nu besluttet, at de næste år deler jordarealet op, så hver deltager får ansvar for sin del.
En af deltagerne er glad for den beslutning:
”Så vil det kunne betale sig at gøre en ekstra indsats”. Men en opløsning af gruppen og dens tætte samarbejde er slet ikke tanken.
”Vi vil fortsætte med at arbejde sammen i vores gruppe, så længe vi kan” siger Inisa Kirgezbaeva.
Af Henning Thomsen, Y’s Man i Aalborg og medlem ad Stiftets Mellemkirkelige Råd, samt medlem af Folkekirkens Nødhjælps råd