sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Salg af bæredygtige varer giver millioner til verdens fattigste
Print
Folkekirkens Nødhjælp har haft stor glæde af samarbejdet med Buy Aid. På to år har det givet 2,7 millioner kroner. Nu er kontrakten blevet fornyet.
02.02.2007

”Vi er utrolig glade for den økonomiske støtte, som Buy-Aid yder os. Det betyder i bogstaveligste forstand en verden til forskel, at vi med bidraget fra Buy-Aid kan hjælpe de fattige i verdens brændpunkter og helt konkret gøre en forskel, ” siger generalsekretær Henrik Stubkjær (midten).

Den danske virksomhed Buy Aid og Folkekirkens Nødhjælp har indgået en ny kontrakt.

Det skete samtidig med, at Folkekirkens Nødhjælp fik overrakt en check på hele 2,7 millioner kroner fra Buy Aid. Helt nøjagtigt 2.738.419,81 kroner.

Pengene kommer fra de sidste to års indtægter fra salg af bæredygtig kaffe, kildevand og chokolade fremstillet af bæredygtige kakaobønner.

Produkterne har en række virksomheder og institutioner fået glæde af samtidig med, at de har støttet Folkekirkens Nødhjælps arbejde for verdens fattigste.

Chokolade til fordel for minerydning

Hver gang Buy-Aid sælger noget af den lækre chokolade, går 10 procent af salget til Folkekirkens Nødhjælps minerydningsprogram i DR Congo. Her ligger millioner af landminer og andet ueksploderet ammunition tilbage efter borgerkrigen. I 2006 indbragte alene salget af chokolade 138.000 kroner. Beløbet dækker udgifterne til tre minerydningshold, der rydder miner i en måned, hvilket er med til at gøre congolesiske børn og voksnes dagligdag mere tryg.

Kaffe og kildevand bliver til honning i Etiopien

I både 2005 og 2006 indbragte salget af kaffe og kildevand ca. 700.000 kroner til Folkekirkens Nødhjælps arbejde for fattige i nogle af verdens brændpunkter.

Af disse penge blev 80.000 kroner brugt til at opstarte et honningprojekt i Etiopien. Her har fattige kvinder fået bistader og undervisning i biavl og dermed mulighed for at hæve levestandarden for både dem selv og deres børn.

Bæredygtige produkter

Alle produkter, som Buy Aid sælger, er fremstillet efter princippet om bæredygtighed. Det vil sige, at produkterne er fremstillet under overholdelse af menneskerettighederne, uden brug af børnerettigheder og uden brug af fremstillingsmetoder, der skader miljøet.

Læs mere om Buy Aid på http://www.buy-aid.com/


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne