Småbønder fastholdes i fattigdom
|
| I Malawi er Folkekirkens Nødhjælp involveret i et projekt, der skal støtte kvinders rettigheder. Her har en gruppe kvinder åbnet et bageri, der hjælper dem til øget social og økonomisk uafhændighed. |
Sult er en krænkelse af de basale menneskerettigheder, og de fattige i landbruget er gjort fattige af de samfundsstrukturer, de lever i. Ofte fastholdes de i fattigdom både af deres egne regeringers politik og af internationale strukturer og barrierer. Derfor er det nødvendigt også at arbejde med god regeringsførelse og forbedring af de fattigstes muligheder for at deltage i demokratiske processer og for at frigive det potentiale, der ligger i småbøndernes landbrugsproduktion.
Danske politikere kan spille en afgørende rolle for at forbedre mulighederne for landbrugsproduktionen i verdens u-lande i alle relevante internationale fora. Derfor har Sammenslutningen af danske udviklingsorganisationer, NGO FORUM, netop gennemført en undersøgelse, hvor de stiller udviklingsordførerne fra de politiske partier en række spørgsmål om udviklingsbistand.
Undersøgelsen viser heldigvis, at alle partier er bevidste om, at landbruget spiller en vigtig rolle som basis for udvikling, men der er et uforholdsmæssigt optimistisk fokus på markedet som en helt grundlæggende faktor.
Der er en lang række andre barrierer, som forhindrer de små bønder i at komme ind på markedet. Mange af dem kan ikke læse og skrive, de har større og større usikkerhed om udbyttet fra høsten på grund af klimaforandringerne, de mangler indflydelse og information om markederne, og de har et begrænset kendskab til deres rettigheder og muligheder. For at øge landbrugsproduktionen på en bæredygtig måde, er det helt essentielt at arbejde bevidst på, at disse barrierer bliver gjort mindre.
Undervisning i bæredygtigt landbrug
|
| I Uganda arbejder Folkekirkens Nødhjælp bl.a. med at forbedre levevilkårene for én af de fattigste befolkningsgrupper, karimojongerne, ved at undervise i dyrkningsmetoder, bearbejdning og opdæmning af jorden. |
De fattigste besidder nemlig et stort potentiale til at bidrage til et klimavenligt og bæredygtigt landbrug. Men indsatsen og den tekniske rådgivning skal tilpasses de lokale vilkår og behov og være bredt funderet. Vi skal samarbejde med småbønderne for at skabe rum for, at de bedst kan udnytte dette potentiale. Udover organisering af småbønderne, er det især vigtigt at fokusere på: Bæredygtig næringstilførsel til jorden med kompost, egen kontrol over frøproduktion, forbedret opbevaring, bedre forarbejdning og etablering af katastrofeberedskaber i tilfælde af oversvømmelser eller tørke.
Mikrofinans kan anvendes som redskab for at styrke produktion og markedsadgang, men skal altid fokusere på opsparing før lån, og på at støtte primærproduktion og små forretningsdrivende med aktiviteter, de allerede er bekendt med – eller give en meget omhyggelig træning for at sikre, at forretningstiltag får succes og er baseret på en realistisk vurdering af mulighederne lokalt. Ellers ender et lån hurtigt som en ubetalelig gæld.
Opbygning af netværk og viden
Det er også vigtigt at arbejde med netværk og vidensdeling som vigtige komponenter for både tekniske forbedringer og for mobilisering for at påvirke politiske processer. Der er i øjeblikket flere initiativer til at styrke samarbejdet mellem universiteter, der forsker og underviser i landbrug i u-lande og i-lande samt mellem forskningsmiljøet i Danmark og de NGO’er der beskæftiger sig med landbrugsudvikling i u-landene. Her udvikles der mulighed for at påvirke forskningsdagsordenen til også at omfatte småbønders behov og ønsker, samt på længere sigt at bruge dette til at påvirke national landbrugspolitik i både u-lande og i-lande.
Udlejning af jord skal også fungere for de fattigste
|
| I landsbyen Mtoso i Malawi har kvinderne bygget to hønserier. Forretningen går så godt, at de sparer op i Opportunity Bank of Malawi. |
Endelig er det også vigtigt, at danske politikere forholder sig til ”Landgrabbing”: Store områder i u-landene bliver i øjeblikket udlejet til andre lande, så de kan dyrke enten fødevarer eller energiafgrøder. Ofte bliver disse aftaler indgået i det skjulte, og de småbønder, der påvirkes ved at blive fordrevet fra deres jord uden tilstrækkelig kompensation, bliver ofte ikke inddraget i processen.
Regeringerne i u-landene påstår ofte, at jorden ligger ubenyttet hen, men det er sjældent tilfældet. De dyrkningsmetoder, der tages i brug af udenlandske investorer er ofte højt mekaniserede, og der skabes få nye arbejdspladser for de lokale.
Med en høj grad af mekanisering og brug af pesticider og kunstgødning, kan de sårbare tropiske jorder lide stor skade på længere sigt.
Disse store landbrug har desuden ofte et kæmpe og mekaniseret forbrug af de fælles vandressourcer, der gør, at småbønder i området lider under et sænket vandspejl og ikke har adgang til vand til deres afgrøder. Det kræver høj grad af indsigt i lokale forhold at få disse aftaler til at fungere på en
positiv måde også for småbønderne.
Vestens forbrug koster i de fattigste områder
De mange aspekter af klimaproblematikken bør også spille en central rolle for danske politikere. Det er vigtigt at holde sig for øje, at klimaændringerne i al væsentlighed
er skabt af forbrug i Vesten, men at effekten er størst i marginaliserede områder i u-landene, hvor der er færrest midler til at imødegå problemerne.
Den vestlige verden – og dermed også de danske politikere - har et kæmpe medansvar for at finde bæredygtige løsninger på dette.
At øge landbrugsproduktionen kræver en indsats på mange områder, der kan understøtte hinanden. Markedet alene gør det ikke, som det fremgår af den nuværende situation.
Denne artikel er bragt som kommentar i Kristeligt Dagblad lørdag den 14. maj 2011.