Oplysning
En af de store forhindringer i bekæmpelsen af aids er manglende kendskab til sygdommen. Især blandt fattige er dette et stort problem. En vigtig del af kampen mod epidemien, er derfor oplysning og forebyggende information om prævention og smittespredning. Alle skal have adgang til information om, hvordan man beskytter sig, og hvordan man mindsker risikoen for at blive smittet. Især unge har brug for information og for at kunne snakke fordomsfrit og åbent om emnerne, så de bliver i stand til selv at træffe velovervejede valg.
Kultur, traditioner og manglende viden bidrager også til fordomme og stigmatisering. Kirken er en aktør med stor betydning i mange u-lande, og derfor har netop kirken en ekstra vigtig rolle.
Desværre er der mange kirker, som dels ikke vil tale om sex og hiv og dels diskriminerer hiv-smittede. Arbejdet mod fordomme og stigmatisering er derfor vigtigt. Alle smittede har ret til at fortsætte med at leve og arbejde i det lokale samfund.
Forandret adfærd
Et af det vigtigste indsatsområder er at ændre folks adfærd, så den bliver sikker i forhold til sex og hiv-smitte. Adgang til beskyttelse er derfor vigtigt. Men det handler lige så meget om kultur og mangel på ligestilling. Mange har længe fokuseret på vigtigheden af at være sin partner tro. Det har desværre bragt mange kvinder i en forfærdelig situation, fordi deres mænd alligevel har haft flere sexpartnere.
Ligestilling
Kvinder er bl.a. på grund af utroskab ekstra hårdt ramt af hiv/aids, og derfor er det nødvendigt, at også ligestilling og kvinders rettigheder bliver en del af debatten. Både mænd og kvinder skal involveres i at ændre de meget ulige forhold mellem kønnene.
Behandling
Der findes i dag ikke nogen vaccine eller medicin, som kan helbrede en person, der er smittet med hiv, men der findes mange effektive behandlinger, der kan forlænge livet og holde hiv-infektionen under kontrol. Medicinen er desværre dyr, og behandling er derfor et spørgsmål om økonomi for mange mennesker. Hvad der i Danmark er en selvfølge, er i u-landene kun en mulighed, få har.
De høje priser skyldes de internationale patentlove, hvor medicinalindustrien sætter priserne efter de rige landes niveau. Der er derfor indgået internationale aftaler, hvor fattige lande får mulighed for at producere kopimedicin, til brug i krisesituationer i u-lande. I praktikken fungerer dette dog ikke tilfredsstillende. Kopimedicin er ikke nem at producere, og de nødvendige tilladelser er komplicerede at få.
Svage sundhedssystemer
Oplysning og medicin kommer kun de fattige til gode, hvis der findes velfungerende offentlige sundhedssystemer. I u-landene er der omfattende mangel på læger, uddannet sundhedspersonale og klinikker. Problemet er størst på landet, da de fleste tilbud er koncentreret i byerne.
De dårlige offentlige sundhedssystemer skyldes mangel på penge, men også det faktum, at mange læger og sygeplejersker tager til de rige lande for at arbejde, og at internationale donorer opstiller betingelser, som begrænser u-landenes muligheder for at føre en aktiv sundhedspolitik.