|
Etiopien har igen ramt mediernes overskrifter. Antallet af sultne stiger på grund af for lidt og uregelmæssig regn. Landets landbrugsminister Mitiku Kassa offentliggjorde i torsdags, at antallet af mennesker, som har akut brug for nødhjælp, er steget fra 4,9 millioner mennesker i begyndelsen af året til 6,2 millioner mennesker. Et tal som længe har været kendt blandt nødhjælpsorganisationer, men som regeringen ikke før nu har erklæret offentligt.
At situationen er blevet værre, er tydelig at se. En af mine kollegaer er lige kommet hjem fra den sydlige Oromiya-region, hvor majshøsten er fejlet totalt.
”Det er det værste tørke-år, jeg har oplevet. Vi har kun haft tre dages regn i denne regnsæson,” fortæller 37-årige Kufto Hamesso fra Tuffa landsby i West Arsi Zone.
Sammen med sin mand plantede hun majs på familiens lille mark, men regnen stoppede, og majsen blev ikke til noget. Da det begyndte at regne igen, plantede de majs på ny, men igen stoppede regnen, og der blev ingen høst.
Kufto Hamessos mand har forladt landsbyen for at finde arbejde, så han kan sende penge hjem til familien, som de kan købe mad for. Han har nu været væk i 45 dage. Kufto Hamesso har ikke hørt fra ham endnu.
”Jeg sagde til ham, at han skulle blive hjemme, men han foretrak at lede efter arbejde frem for at se sine børn dø af sult,” siger Kufto Hamesso, som under interviewet skubber sit yngste barn væk, som ihærdigt prøver at få lidt brystmælk.
”Der er ikke mere tilbage. Gå væk,” siger hun vredt til sit barn.
Den udmattede mor har ikke fået mad i to dage, da min kollega interviewer hende.
Fire års dårlig høst
Årsagen til den stigende sult i Etiopien er for lidt eller slet ingen regn i 2009. Den korte regntid i forårsmånederne i den nordlige del af landet fejlede de fleste steder, og den lange regntid i sommermånederne begyndte for sent og har indtil videre været under normal. Flere steder er regnen stoppet. Dertil kommer fire års dårlig høst, som har tvunget de fattige familier på landet helt i knæ.
Som jeg har skrevet før i denne blog, lever befolkningen i Etiopien i forvejen på et eksistensminimum, og derfor skal der ikke meget til, før de har brug for nødhjælp.
Når de fattige bønder år efter år bliver ramt af tørke eller for lidt regn, sælger de ud af deres værdier, og til sidst har de ikke mere tilbage at sælge, fordi de aldrig kommer ovenpå igen og får generhvervet, hvad de har solgt. Klimaeksperter vurderer, at den globale opvarmning vil øge hyppigheden af tørke i Etiopien, og regnen vil blive mere uregelmæssig, som det sult-ramte land har oplevet de seneste år.
Stigende priser på mad har også forværret situationen i Etiopien både for befolkningen på landet og i byerne, som er nødt til at købe mad på det lokale marked og for FN’s Verdensfødevareprogram WFP, som er blevet nødt til at reducere madrationerne i nødhjælpspakkerne på grund af de høje fødevarepriser og manglende donorstøtte.
Situationen kan blive værre
Udover de mennesker som har akut brug for nødhjælp i Etiopien, er 7,5 millioner mennesker afhængige af regeringens sikkerhedsnet, som giver kontanter eller mad til de såkaldte kronisk sultne familier på landet, for at udføre et stykke offentligt arbejde. Det vil sige at over 13 millioner mennesker i Etiopien ikke kan brødføde sig selv på nuværende tidspunkt.
Situationen kan meget vel blive værre, da årets høst først bliver gjort op i slutningen af året, hvor alle regioner har høstet. Ifølge FN er afgrøderne, som er blevet plantet ved hjælp af den lange sommerregn Kiremt, ikke nået længere end til blomstrings og frøbæringsstadiet og har brug for yderligere regn for at blive moden.
Det er ikke kun Etiopien, som er ramt af tørke. Situationen i hele Afrikas Horn og også Kenya er hårdt ramt. Hyrdefolk fra Kenya krydser Etiopiens grænse i massevis og lægger pres på de i forvejen knappe ressourcer i området.
