”Regeringen ønsker at styrke de folkelige organisationers rolle i udviklingsarbejdet, oplysningsindsatsen overfor børn og unge og indsatsen i Afrika. Det er præcis samme mærkesager, som Folkekirkens Nødhjælp argumenterer for, siger Henrik Stubkjær”.
”Stigningen i bistanden til de folkelige og humanitære organisationer er en klar anerkendelse af vores vigtige rolle i udviklingsarbejdet. I Folkekirkens Nødhjælp vil vi bruge vores andel af stigningen til en forstærket indsats over for sult og hungersnød, som den aktuelle fødevarekrise har kastet millioner af mennesker ud i”, siger generalsekretær Henrik Stubkjær.
”Vi så naturligvis helst, at udviklingsbistanden steg mere end 0.01 procent i forhold til BNI, og at bistandsprocenten på 0,82 blev garanteret, også selvom den økonomiske vækst skulle blive større end forventet. En stigning i bistandsprocenten er et vigtigt og nødvendigt signal, hvis vi skal inspirere resten af verden til at følge vores gode eksempel”, slutter Henrik Stubkjær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.
Yderligere oplysninger og kommentarer
Henrik Stubkjær, generalsekretær (pt. i Etiopien);
mobil +45 2970 0600 eller +251911230920
Peter Bo Larsen, sekretariatschef
mobil 2970 0601
Morten Emil Hansen, politisk rådgiver
mobil 2550 2108
