sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Rizwan bor her ikke mere
Print
CWA - Completely Washed Away. Sådan står der ud for Rizwan Ullahs fars navn på listen over dem, der nu får hjælp. En lakonisk betegnelse for det, der på få timer ændrede 10-årige Rizwan Ullah og hans families liv.
20.08.2010 af Peter Høvring

Ti-årige Rizwan sidder på det sted, hvor hans families hus engang lå. Alt er dækket af store sten, som de voldsomme vandmasser rev med. Der er ingen spor af huset.

Foto: Peter Høvring

I den nordlige del af Swat-dalen i Pakistan er vandstanden begyndt af falde.

Store sten, der er revet med af vandmasserne ligger som et tykt lag, hvor der før lå huse.

Ti-årige Rizwan Ullah er med sin far på besøg hos noget familie. Selv bor han her ikke længere, vandmasserne tog familiens hus på et øjeblik. Han sidder på en sten og fortæller.

Det havde regnet kraftigt i tre døgn. Selv om de er vant til regn her i monsun-tiden i den frugtbare dal, var dette her langt ud over det sædvanlige. I løbet af få timer rev vandet det ene hus efter det andet med sig.

Rizwan fortæller med sine ti år levende hvordan de gik i panik - husets eneste dør vendte ud til den side, hvor vandet begyndte at gnave jorden væk under dem.

"Min far begyndte at bryde et hul i væggen til den anden side, så vi kunne slippe ud. Jeg skreg og græd," fortæller han.

Familien nåede at redde sig, men de nåede ikke at få deres ting med ud, inden huset blev opslugt af de voldsomme vandmasser.

Familien er flygtet til et andet i nærheden, hvor de kan starte forfra.

Jorden, de ejede er ubrugelig, dækket med store sten.

Og ingen tør længere bo så tæt ved floden.


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne