© Peter Høvring
|
| Folkekirkens Nødhjælp har arbejdet med genopbygning siden tsunamien ramte landet i julen 2004. Desuden er vi engageret i arbejdet med de internt fordrevne. Kvinden på billedet har fået del i mikrokreditter og har opbygget et hønsehold, som kan forsørge familien. Lånet har hun forlængst betalt tilbage. |
Det er svært at forstå, hvad der foregår på Sri Lanka lige nu.
På den ene side har landet, der blev hårdt ramt af tsunamien i julen 2004, oplevet en øget menneskeskabt konflikt siden april i år, som overstiger vore danskeres normale fatteevne.
Der har været flere målrettede selvmordsbomber; senest i efterårsferien i Habarana, hvor en person kørte en 50 kilo tung bombe ind i en militærknovoj, og dræbte over 100 soldater.
I august og september tiltog krigshandlingerne mellem oprørsgruppen De tamilske Tigre, LTTE, og regeringshæren i nord og øst med en styrke, som anses for de værste siden 2002, hvor en fredsaftale blev underskrevet.
Over 200.000 internt fordrevne
Kampene har ikke medført militære strategiske sejre; begge parter har mistet mange liv, og civilbefolkningen er endnu engang taberne.
FN erklærede for nylig at tusinder af mennesker er fordrevet fra deres hjem, og lige nu virker den humanitære situation uoverskuelig.
Ifølge FN’s Flygtningehøjkommissariat UNHCR var der 207.564 internt fordrevne den 11. oktober.
|
| Steffen Rasmussen følger som repræsentant for Folkekirkens Nødhjælp med i udviklingen i Sri Lankas situation. |
Nye fredsforhandlinger
På den anden side er konfliktens parter endelig blevet enige om at mødes til ”betingelsesløse fredsforhandlinger” i Geneve den 28. og 29. oktober, blandt andet efter stærkt internationalt pres fra USA, EU, Japan og Norge og ikke mindst fra FN’s Menneskerettighedskommission og internationale organisationer.
Der har været utallige fredsforhandlinger i Sri Lanka, men den mest succesrige var dog den som Norge faciliterede i februar 2002, underskrevet af den daværende sri lankanske regering og LTTE.
Regeringen tog dengang en ikke-militær tilgang, hvor man accepterede status quo af de to parters territorielle kontrol med fri bevægelighed ind og ud af LTTE kontrollerede områder. Man satsede også på en markedsstyret økonomisk politik og fik støtte fra internationale donorer, hvilket samlet set underminerede incitamenterne til forsat krig.
Internationalt pres virker
Tilgangen kunne straks mærkes på den økonomiske vækst, og de den gang mange internt fordrevne begyndte at tro på fred og søgte hjem til deres huse og jord.
De kommende forhandlinger i Geneve er på ingen måde en garanti for positive ændringer på kort sigt. Faktisk virker det lige nu som om, at parterne kun går til forhandlingsbordet på grund af internationalt pres, og angrebene er ikke aftaget siden man blev enige om at mødes.
Historisk aftale
Den 23. september underskrev det nu regeringsbærende parti SLFP en historisk samarbejdsaftale med det størte oppositionsparti UNP. Aftalen fokuserer på seks områder, der skal fremme fredsprocessen, regeringsførelsen, valgreformen, statsstyrkelsen, samt den økonomiske- og sociale udvikling.
Det historiske består i, at det er første gang at en regering inkluderer oppositionen for at sikre sig en bredere opbakning til løsningen af de enorme problemer, Sri Lanka står overfor.
Brug for fred nu
Hidtil har de to partier modarbejdet hinanden uanset hvem, der sad ved roret, og det har ikke løst konflikten – tværtimod. Det har i stedet skabt politisk splittelse blandt sinhaleserne i syd, hvilket LTTE i nord alt andet lige kun har kunnet drage fordel af i forhandlingerne med de tidligere regeringer.
Samarbejdsaftalen skaber trods alt et større håb om, at præsident Rajapakse kan realisere en politisk og fredsforsonende tilgang til oprørerne og ikke falde tilbage på den sædvanlige militære løsning, hvor civilbefolkningen altid står som tabere.
De mange internt fordrevne i Sri Lanka skriger på fred NU!