|
| Kyaw Win med de mange rissække, som fylder godt i huset |
”Nu har jeg nok mad til min familie og også såsæd til næste år,” fortæller den unge bonde Kyaw Win med et stille smil på læben.
50 store sække à 50 kg. med ris er stablet i hans 20 m2 store bambushytte. Alligevel er der lige plads til at familiens sovested, et lillebitte køkken og hans kone, der sidder på jorden og er ved at flette palmeblade til hyttens tag, så der vil være tørt under den kommende regntid. Deres søn Naing Myo på 3 år, er oppe i landsbyen sammen med bedstefar.
Rotterne åd høsten sidste år
Kyaw Win og hans lille familie mistede næsten alt under cyklonen inklusive hans storebror og brorens familie, som døde i vandmasserne, der oversvømmede landsbyen. Nu har han overtaget brorens jord på 9 agre (ca. 4 hektar) og arbejder hårdt for sin families overlevelse og fremtid. Men det er ikke nemt. Sidste år blev de fleste af afgrøderne ædt op af rotter, der i hundretusindevis formerede sig efter at deres naturlige fjender - slanger og ugler – var gået under i cyklonen og de braklagte marker som bønderne ikke havde råd til at dyrke var et perfekt paradis for rotterne at boltre sig på.
”Sidste år fik jeg kun 15 rissække per ager,” forklarer Kyaw Win med nedslået blik. ”Jeg kunne ikke betale min gæld tilbage og havde ikke engang nok ris til min egen familie.” Han og de fleste andre risbønder bliver nødt til at tage lån hvert år for at betale for såsæd, landarbejdere og gødning. Det meste af deres høst er pantsat allerede inden såsæden er kommet i jorden. Renterne til lånehajerne er minimum 10 procent, som skal betales hver måned. Efter cyklonen og rotteplagen var det svært at dyrke jorden og helt umuligt at betale tilbage.
Aktive bønder
Kyaw Win og et par andre tusinde bønder i området har gjort god brug af den støtte de har modtaget fra Folkekirkens Nødhjælps lokale samarbejdspartner siden cyklonen ramte. Vandbøfler, minitraktorer, landbrugsredskaber, såsæd og penge til at betale landarbejdere har forvandlet de ellers delvist braklagte marker til en rekord rishøst. Den eneste gode høst i tre år. Kyaw Win har høstet 50 rissække per ager og har kunnet betale det meste af sin gæld for de sidste to år tilbage. ”Da jeg havde stor gæld var jeg meget presset” forklarer han. ”Nu føler jeg mig meget lettet.”
| Følg Kyaw Win |
|---|
| Her kan du læse mere om Kyaw Win og følge, hvordan det går ham og hans familie |
Bønderne har taget meget aktivt del i projektets planlægning og udførelse, hvilket har været en stor succes. De har fungeret som lokale eksperter, selv udvalgt de bedste og billigste leverandører af såsæd og rejst rundt i lokalområdet sammen med projektets ansatte for at finde de mest sunde og solide vandbøfler til en god pris. Det har betydet, at de netop har fået den hjælp, der passer bedst til deres område, prisen har været væsentligt lavere end planlagt og at de aktivt tager ansvar for at genopbygge deres lokalsamfund.
Lokalbefolkningen har også med støtte fra Folkekirkens Nødhælp organiseret en større rottekampagne, hvor både oplysningsmateriale, fælder og fjernelse af buskadser er blevet brugt. Mest effektivt har det dog været at genopbygge simple diger og vandrislingssystemer, da flodvandet holder rotterne borte fra afgrøderne. Arbejdet er blevet udført af fattige landarbejdere, der udover løn også har fået ekstra indtægt, da de nu igen kan fange fisk på de på oversvømmede rismarker.
Vandbøflerne er en stor hjælp
|
| Kyaw Win er meget glad for sine 2 vandbøfler, som er en stor hjælp i det lille landbrug. |
Mest glad er Kyaw Win for de to vandbøfler han har købt som en del af projektet. De bruges til at pløje jorden og fragte høsten i hus. Nu hviler de ud her under skyggefulde træer ved floden lige udenfor hans hus. Den ene er gravid og skal føde til juni. Flere andre bønder har givet deres vandbøfler navne, men så sentimental er Kyaw Win ikke.
Efter aftale med landsbykomiteen har han betalt en del af sin høst – 70 rissække – som tilskud til en anden fattig bonde, der på den måde også har fået mulighed for at købe et par vandbøfler. Således er de 10 vandbøfler landsbyen fik sidste år allerede nu næsten fordoblet i antal og stort set alle landsbyens marker kan nu igen dyrkes. Landarbejderne har fået arbejde og bønderne lidt sindsro og mulighed for at købe det mest basale og investere i landbruget, hvis alt går vel.
I Kyaw Wins familie er der ikke til luksusindkøb, men nu er der endelig igen blevet råd til dagen og vejen. ”I år har vi fået råd til det mest nødvendige, som vi ikke har kunnet købe de sidste par år som f.eks tøj” forklarer han.
Hverdagens hårde arbejde levner dog også plads til drømme om fremtiden. ”Hvis vi får en ligeså god høst fremover, så kan vi investere i flere landbrugsredskaber og vandbøfler” tilføjer Kyaw Win. Men planerne og drømmene er større end som så ”Jeg håber min søn kan uddanne sig til læge” afslutter han med et genert smil.