Verdens største økonomier, Major Economies Forum, udsendte i går en udtalelse, som udvander selv de begrænsede løfter, man tidligere har afgivet om nedskæringer i CO2-udslip og hjælp til udviklingslandenes tilpasning til klimaforandringerne.
Det er imidlertid ikke Kina og Indien, som bærer ansvaret for dette, understreger Folkekirkens Nødhjælps internationale chef:
“G8-gruppen, altså verdens rige, industrialiserede lande, bærer fuldstændig ansvaret for fiaskoen,” siger Christian Friis Bach.
“De rige lande gav store løfter om 80 procent nedskæringer i 2050, men de afgørende løfter om, hvad man vil gore inden 2020, udeblev. Dermed endte forpligtelsen med meget lidt substans – og en masse varm luft.”
Tallene forsvandt
MEF-erklæringen, der blev udsendt i Aguila i Italien torsdag den 9. juli, indeholder ikke længere konkrete tal for fælles nedskæringer i udledning af CO2 og støtte til ulandene.
‘Disse tal er afgørende for at nå til en forpligtende og nyskabende klima-aftale i København,” siger Christian Friis Bach.
”Indien og Kina får ofte skylden for at trække forhandlingerne i langdrag, men så længe de rige lande, der bærer langt hovedparten af ansvaret for klimaforandringerne, nægter at tage dette ansvar på sig, giver det ingen mening at appellere til lande, hvor størstedelen af befolkningen fortsat lever i dyb fattigdom.”
U-landene og Indien og Kina afviser at underskrive en klima-aftale, med mindre de rige lande forpligter sig til nedskæringer på mindst 40 procent inden 2020 – og skaffer finansiering til de fattige landes tilpasning og udvikling af ren energi.
Uretfærdighed
Christian Friis Bach fremhæver dog også, at erklæringen anerkender, at klimaforandringerne ”udgør en klar fare der kræver en ekstraordinær global indsats… som bør prioritere den økonomiske og sociale udvikling i ulandene”:
”Der er tale om åbenlys, global uretfærdighed, når fattige mennesker skal betale prisen i form af tørke, oversvømmelser, orkaner og langsigtet miljø-ødelæggelse,” siger han.
”Topmødet i København giver en sjælden mulighed for at rette op på den uretfærdighed og samtidig afvende den klima-katastrofe, der truer hele verden. Det er på tide, at lederne af verdens store økonomier viser vej – i stedet for at stikke af fra deres ansvar.”