Vi dækker et overdådigt langbord med hvide duge på pladsen, trækker i gallatøjet og serverer nødhjælpspakker på sølvfade og varm hyldeblomst-saft i champagneglas til de forbipasserende.
Imens akkompagnerer en pianist og en guitarist fra musikkonservatoriet kampen mod sult.
Vi har også inviteret nogle af verdens fattigste til festen – sådan inkognito (papfigurer fra Folkekirkens Nødhjælps kælderrum) – for Restauranter mod sult handler jo om at lade ”verdens fattigste spise med”…
Mød op i dit festligste skrud eller bare med godt humør og vær med til receptionen.
