|
| Miljøminister Connie Hedegaard i samtale med to af Folkekirkens Nødhjælps frivillige. Ministeren var fuld af lovord over for kampagnen. Fotos på denne side: Rune Persson |
Torsdag var en travl dag for miljøminister Connie Hedegaard.
Det var netop blevet offentliggjort, at hun havde fået gjort Danmark til vært for FN’s kommende klimatopmøde i december 2009.
Alligevel tog hun sig tid til at tale, da Folkekirkens Nødhjælps frivillige om aftenen relancerede café-kampagnen Rent Vand koster.
”Hvor er det skønt at se, at så mange frivillige mennesker går ud og laver noget, der er så håndgribeligt og så konkret og som er med til at åbne menneskers øjne,” sagde Connie Hedegaard spontant og med et glimt i øjnene gav hun arrangørerne helt ret, da de indledningsvist havde præsenteret deres projekt som ’ret genialt’.
Den betegnelse var hun helt enig i.
| Hør selv |
|---|
| |
Stigende vandproblemer
Derefter slog hun fast, at verdens problemer med vand vil være stigende i den kommende tid. Ikke blot er verdens befolkning fordoblet på 50 år, men vandforbruget per person er ligeledes fordoblet.
Der kommer til at mangle rent drikkevand fremover.
En stor del af ferskvandet på kloden er bundet til is, og ministeren stillede sig ikke tilfreds med, at den globale opvarmning ville løse dette problem med tiden. Tværtimod opregnede hun de mange internationale initiativer, der trods en vis inerti i processen, var på vej for at gøre noget. Det er nu gået op for de fleste, at der skal gøres noget ved de stigende klimaproblemer, sagde hun.
Senere adspurgt, om hvor på en skala mellem Al Gore og Bjørn Lomborg, hun og regeringen befandt sig, svarede ministeren spontant, at holdningen klart var over mod Al Gore.
”Jeg er tilfreds med, at FNs klimapanel kun er 80 procent sikre i deres forudsigelser. Jeg behøver ikke at vente, til jeg er 100 procent sikker. For så er det måske for sent,” slog Connie Hedegaard fast.
Alle har ret til vand
Efter Connie Hedegaards tale fik international chef i Folkekirkens Nødhjælp, Christian Friis Bach, ordet. Han sagde, at det måske kunne undre, at her holdt Nødhjælpen tale for Nødhjælpen. Men mens ledelsen og styrelsen lagde planer og strategier, havde de unge altså taget initiativet og rykket med et initiativ, der måtte aftvinge respekt.
På baggrund af sit arbejde havde han flere gange set, hvordan en brønd i en landsby havde lettet kvindernes arbejde og øget sundheden i familierne.
Men samtidig fremhævede han også et af de begreber, som Folkekirkens Nødhjælp ofte kæmper for: Den rettighedsbaserede tilgang til udviklingsproblemerne.
Og det var ikke en akademisk forelæsning.
Christian Friis Bach nævnte, at et projekt i den tørre, indiske delstat Rajastan, hvor man hjalp folk med ’at høste’ det vand, der faldt på deres bliktage og udnytte det i husholdningen, stødte mod den lokale regerings principper om, at staten ejede det vand, der faldt fra himlen. Folk har ret til vand, sagde han.
Bagefter gav Deodato Siquir fra Mozambique og danske Anders den ellers med svingende afrojazz, så stemningen var helt i top blandt de mange unge frivillige, der var mødt frem for at markere kampagnens start.
De frivillige i baren i fisk kom på hårdt arbejde, da der blev langet adskillige økologiske varer over disken.