sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Religion og aids
Print
Religion og tro spiller en vigtig rolle i en effektiv indsats mod hiv og aids, men samarbejde mellem trosbaserede organisationer og statslige og civile organisationer kan være vanskeligt. Nu kan en ny omfattende bog hjælpe til at overkomme forhindringerne og give liv til nye og effektive partnerskaber.
31.07.2007

© Heine Pedersen

Religion er et kerneelement i lokalsamfund, deres værdier og de sociale strukturer. Tro former menneskers opfattelse af dem selv og af andre. Tro betinger, hvordan vi lever og kommunikerer med hinanden. Organisationer, der arbejder med hiv og aids, vil derfor være mere effektive, hvis de forstår, hvordan religion og religiøse skikke påvirker lokalsamfunds reaktioner og indstillinger til sygdommen.

Manglende forståelse

Religion spiller en afgørende, men på ingen måde simpel, rolle. Spørgsmål som moral og synd er komplicerende faktorer, som ikke kan ignoreres i en effektiv indsats mod hiv og aids. Sekulære og trosbaserede organisationer skal derfor arbejde sammen om en bred og mere effektiv bekæmpelse af problemerne. Men på trods af engagement og vilje til samarbejde er der ofte et gabende hul mellem intentionerne og det effektive samarbejde. Ofte udgør manglende forståelse for trossamfund og viden om, hvordan man engagerer trosbaserede organisationer den største forhindring for fælles indsatser.

Ny guide til at overkomme forhindringerne

En af Folkekirkens Nødhjælps partnere, den økumeniske advocacy alliance, har sammen med en række andre internationale NGOer lanceret en guide om indsatser mod hiv og aids, der også rummer det religiøse perspektiv. Udgivelsen giver baggrundsinformationer, forjager myter og giver praktiske råd til statslige og civilsamfunds organisationer, som vil samarbejde med trosbaserede organisationer.

Guiden indeholder eksempler på eksisterende succesfulde partnerskaber, og vil forhåbentligt bane vejen for flere partnerskaber mellem religiøse og ikke-religiøse organisationer, så de i fællesskab kan yde en mere effektiv indsats i kampen mod hiv og aids.

Download bogen "Scaling Up Effective Partnerships – a guide to working with faith-based organisations in the response to HIV and AIDS" (pdf)

Læs mere på den økumeniske advocacy alliances hjemmeside


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne