sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Rekordstort antal palæstinensere fordrevet fra deres hjem
Print
Voldsom stigning i antallet af ulovlige husnedrivninger, israelske bosættelser og tilfælde af bosættervold lægger gift for en fortsættelse af fredsforhandlingerne, advarer humanitære og menneskeretsorganisationer om i forbindelse med, at Mellemøst-kvartetten mødes i Jerusalem for at genoplive fredsforhandlingerne.
14.12.2011
© B'Tselem
Pige i resterne af sit hjem. Huset blev revet ned, fordi det angiveligt var opført uden byggetilladelse.

Israelske myndigheder har optrappet de ulovlige husnedrivninger på den besatte Vestbred og i Østjerusalem i løbet af det seneste år. Dermed er et rekordstort antal palæstinensiske familier blevet fordrevet fra deres hjem. 

Den voldsomme stigning i antallet af nedrivninger af palæstinensiske huse i 2011 følges af udvidelser af bosættelser og en optrapning i volden begået af bosættere, hedder det i en fælles udtalelse fra en international koalition af 20 humanitære og menneskerettighedsorganisationer, herunder Human Rights Watch, Oxfam International, Amnesty International og Folkekirkens Nødhjælp.

Palæstinenserne presses maksimalt

“Som forholdene er nu, presser nedrivninger og bosættelser palæstinenserne helt ud på kanten og ødelægger deres livsbetingelser og muligheder for at overleve på den besatte Vestbred og i Østjerusalem," siger generalsekretær Henrik Stubkjær, Folkekirkens Nødhjælp.

Organisationerne bag udtalelsen opfordrer Mellemøst-kvartetten til at forlange, at alle parter i konflikten skal overholde deres forpligtelser i henhold til Folkeretten.

Kvartetten må derfor lægge pres på Israels regering for straks at ændre sin bosættelsespolitik og stoppe alle nedrivninger, der krænker humanitær folkeret.

Kvartetten skal forlange handling

"Kvartetten bør vise, at den virkelig ønsker at gøre en reel forskel for både palæstinensere og israelere, så der kan blive skabt en holdbar fredsløsning under international overvågning. Nu står Kvartettens snakken i grel modsætning til de faktiske forhold i de israelsk-besatte områder," siger Henrik Stubkjær.

Den internationale koalition

Amnesty International, Avaaz,  Broederlijk Delen,  CCFD-Terre Solidaire,  Church of Sweden,  CNCD – 11.11.11,  Christian Aid,  DanChurchAid/Folkekirkens Nødhjælp,  Diakonia,  Euro-Mediterranean Human Rights Network,  FIDH,  FinnChurchAid,  GVC Italia,  Human Rights Watch,  Medical Aid for Palestinians,  Medico International,  Norwegian People’s Aid,  Oxfam International,  Polish Humanitarian Action,  Trócaire.

Flere end halvdelen af de fordrevne palæstinensere er børn, for hvem tabet af hjemmet er fuldstændig ødelæggende.

”Israels voksende menneskerettighedskrænkelser udstiller de grundlæggende fejl i kvartettens tilgang til problemet. Det er på tide, at kvartetten indser, at den ikke kan bidrage til at opnå en retfærdig og varig løsning på konflikten uden først at sikre respekten for international lov,” siger Phillip Luther, der er leder af Amnesty International’s Mellemøst-kontor.

Flere oplysninger:

  • dotFolkekirkens Nødhjælp: Generalsekretær Henrik Stubkjær, hst@dca.dk, tlf.  29700600
  • dotAmnesty International: Pressechef Ole Hoff-Lund, ohl@amnesty.dk, tlf. 26838184

Dokumentation fra den internationale pressemeddelelse

Vidnesbyrd om den hastigt forværrede situation i områderne

  • dot Antallet af fordrevne efter husnedrivninger er fordoblet i forhold til 2010
     Siden årets begyndelse er flere end 500 palæstinensiske hjem, brønde, regnvands-cisterner og andre grundlæggende strukturer blevet ødelagt på Vestbredden og i Østjerusalem, og flere end 1.000 mennesker er blevet fordrevet, viser tal fra FN. Det er mere end dobbelt så mange mennesker, som er blevet fordrevet over samme periode i 2010 og det højeste antal siden 2005. Flere end halvdelen af de fordrevne er børn.
  • dot Intensiveret udvidelse af bosættelser
     Planer for omkring 4.000 nye boligenheder i bosættelser er blevet godkendt i Østjerusalem over de sidste 12 måneder – det højeste antal siden 2006, ifølge Peace Now.[2] Desuden bekendtgjorde Israel i november planer om at optrappe opbygningen af 2.000 nye boligenheder på Vestbredden og i Østjerusalem.
  • dot Voldsom stigning i bosættervold
     Voldelige angreb fra bosættere mod palæstinensiske naboer er optrappet med over 50 % i 2011 sammenlignet med 2010 og med mere end 160 % sammenlignet med 2009, melder FN. Bosættere har tilintetgjort eller beskadiget næsten 10.000 palæstinensiske oliventræer og andre træer i løbet af 2011 og har dermed undermineret hundreder af familiers levebrød. Gerningsmændene straffes stort set aldrig, og over 90 procent af anmeldelserne af bosættervold til israelske myndigheder sluttede uden domfældelse i perioden 2005-2010.[4]
  • dot Trusler om tvangsforflyttelse af beduiner
     Op mod 2300 beduiner, der lever i Jerusalems omegn, risikerer at blive tvangsforflyttet, hvis de israelske myndigheder gennemfører de planer, de har meldt ud for 2012. Det vil ødelægge beduinernes levevis og koste dem deres levebrød. Beduinfamilier og småbyer i Jordan-dalen trues også af krav om yderligere nedrivninger, mens de israelske bosættelser fortsat udvides.

 “The Quartet should call ongoing settlement expansion and house demolitions what they are: violations of international humanitarian law that Israel should stop,” said Sarah Leah Whitson, Middle East director at Human Rights Watch.

EDITORS NOTES:

[1] Latest figures from the UN Office for the Coordination of Humanitarian Affairs (OCHA).

[2] Data from the Israeli organisation Peace Now.

[3] Latest figures from the UN Office for the Coordination of Humanitarian Affairs (OCHA).

[4] Yesh Din, Law Enforcement upon Israeli Civilians in the West Bank, February 2011.

 


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne